Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Fejlrådgivning om forsikringssum ved kritisk sygdom i gruppeliv

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101426Medhold til klager
Selskab
Forenede Gruppeliv
Emne
Livsforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
120.000 DKK
Stikord
fejlrådgivning · gruppelivsforsikring · kritisk sygdom · forsikringssum · berettiget forventning

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der via sin arbejdsplads var omfattet af en gruppelivsaftale med dækning for kritisk sygdom på 200.000 kroner. Efter at klager gik på pension, blev hun i stedet passivt medlem af sin fagforening under en anden gruppelivsaftale med en lavere forsikringssum på 80.000 kroner. Da klager senere blev alvorligt syg, udbetalte selskabet kun 80.000 kroner, men klager mente, hun var blevet fejlinformeret om, at hun stadig havde en dækning på 200.000 kroner. Klager havde fået denne oplysning fra en medarbejder i fagforeningen, der handlede på selskabets vegne. Selskabet mente, at oplysningen var en tydelig fejl, som klager burde have opdaget, blandt andet fordi hun kort forinden havde fået korrekt information om fortsættelsesforsikring. Nævnet lagde til grund, at fagforeningen var bemyndiget til at give information på selskabets vegne, og fandt, at klager havde en berettiget forventning om den højere dækning, uden at hun burde have indset fejlen. Selskabet blev derfor forpligtet til at betale de resterende 120.000 kroner. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan blive bundet af fejlagtige oplysninger givet af bemyndigede repræsentanter, hvis kunden i god tro har handlet efter dem.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over fejlrådgivning om forsikringssum ved dækning for kritisk sygdom. Klager var via sin ansættelse omfattet af gruppelivsaftale nr. 98104 med dækning for kritisk sygdom med en forsikringssum på 200.000 kr. Den 3/11 2020 - kort før klageren gik på pension - fremsendte selskabet tilbud til klager om fortsættelsesforsikring, som klager ikke accepterede. Klager blev i stedet passivt medlem af finansforbundet pr. 1/1 2023 og dermed omfattet af gruppelivsaftale 67030 med dækning for kritisk sygdom med en forsikringssum på 80.000 kr. Klager fratrådte sin stilling den 31/12 2020. Klager søgte den 22/7 2023 om udbetaling af forsikringssum for kritisk sygdom, og selskabet betalte den 25/7 2023 forsikringssum på 80.000 kr. til klager i henhold til gruppelivsaftale 67030. Klager ønskede udbetaling af forsikringssum på 200.000 kr. Klager anførte, at medarbejderen hos Finansforbundet havde ydet fejlrådgivning, idet medarbejderen oplyste, at hun var dækket med en forsikringssum på 200.000 kr., at bekræftelsen på dækningssummen var sket inden for medarbejderens bemyndigelse, idet medarbejderen oplyste, at det var clearet med Finansforbundet, og at hun var i god tro om oplysningernes rigtighed. Selskabet anførte, at udmeldingen fra Finansforbundet den 5/11 2020 var en fejlskrift og åbenlys fejl, som klager burde have vist var forkert, at klager 3 dage forinden havde modtaget information om størrelsen af forsikringsdækningerne i tilbuddet på fortsættelsesforsikring, at klager var velinformeret om sine forsikringsdækninger under ansættelsesforholdet i det uddybende materiale, som HR-afdelingen havde udarbejdet, at det fremgik af HR-afdelingens informationsmateriale, at forsikringen gjaldt, fra medarbejderen blev ansat, til medarbejderen fratrådte, at dækningen ophørte ved udgangen af den måned, hvor medarbejderen fratrådte sin stilling, og at - hvis medarbejderen udtrådte af gruppelivsaftalen inden udløb - kunne medarbejderen oprette en fortsættelsesforsikring. Selskabet anførte, at klager ikke benyttede sig af fortsættelsesforsikringen, hvorfor klager ikke var omfattet af gruppelivsaftale 98104. Nævnet bemærkede, at selskabet ikke havde gjort gældende, at Finansforbundets rådgivning af klager var selskabet uvedkommende, fordi Finansforbundet ikke var bemyndiget til at agere på vegne af selskabet. Nævnet lagde til grund, at Finansforbundet var bemyndiget til at yde information på vegne af selskabet. Nævnet fandt, at e-mailkorrespondancen mellem klager og Finansforbundets repræsentant, der indeholdt fejl i angivelsen af dækningen som passivt medlem, gav klager en berettiget forventning om, at hun som passivt medlem havde en dækning ved kritisk sygdom med en sum på 200.000 kr. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at statuere, at klager - som følge af, at hun forinden havde modtaget tilbuddet om forsættelsesforsikring og som ansat havde adgang til HR-afdelingens informationsmateriale om forsikringsdækninger - vidste eller burde vide, at oplysningerne om dækningen som passivt medlem beroede på fejlskrift fra Finansforbundet. Selskabet var derfor forpligtet i overensstemmelse med fejlskriften og skulle udbetale yderligere 120.000 kr. til klager. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke - på baggrund af tilbuddet om fortsættelsesforsikringen eller materialet udarbejdet af arbejdsgiveren - burde have indset, at hun alene kunne opnå en forsikringssum på 200.000 ved at benytte sig af tilbuddet om forsættelsesforsikring, eller at en gruppelivsaftale via passivt medlemskab af Finansforbundet ikke kunne indeholde samme forsikringssum ved kritisk sygdom som gruppelivsaftale 98104 og fortsættelsesforsikringen. Nævnet bemærkede, at en forsikringssum på 200.000 ved kritisk sygdom er relativt normal. Nævnet var opmærksom på, at informationen fra HR-afdelingen, som dog ikke var af en sådan karakter, at klager af den grund burde indse, at Finansforbundets oplysninger om dækning som passivt medlem var forkert. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

KRITISK SYGDOM, RÅDGIVNING, BERETTIGET, FORSIKRINGSSUM

Kilde

Flere sager om samme emne