Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erstatning ved nedsat erhvervsevne trods fleksjob og arbejdsprøvning

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101410Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · præmiefritagelse · fleksjob · bevisbyrde · arbejdsprøvning

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse under en individuel pensionsordning. Klager var fuldtidssygemeldt i 2017 og havde tidligere fået dækning i perioder, men selskabet stoppede udbetalingerne fra august 2021. Klager deltog senere i virksomhedspraktik med meget begrænset arbejdstid og blev til sidst bevilget fleksjob. Klager mente, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen og krævede løbende erstatning samt dækning af advokatomkostninger. Selskabet fastholdt, at der ikke var dokumentation for, at klagers helbred forhindrede arbejde på mindst halv tid med de rette skånehensyn. Nævnet gav selskabet medhold og lagde vægt på, at klagers helbredstilstand og diagnose var uændret, at der ved arbejdsprøvningen kun blev forsøgt en meget begrænset øgning af arbejdstiden uden at afprøve mere skånsomme alternativer, og at klager ikke havde afprøvet medicinsk behandling for at forbedre sin arbejdsevne. Nævnet fandt derfor ikke bevis for den påståede nedsættelse af erhvervsevnen og gav heller ikke medhold i kravet om dækning af advokatomkostninger. Sagen viser, at det er afgørende at få fuldt afprøvet arbejdsevnen, herunder alternative tilrettelæggelser af arbejdet, før krav om erhvervsevnetabsdækning kan gøres gældende.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1/8 2021 og frem samt dækning for advokatomkostninger. Klager som var født i 1970'erne, blev fuldtidssygemeldt den 15/6 2017 som følge af belastningsreaktion. Selskabet havde ydet præmiefritagelse samt dækning for tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag fra 1/10 2017 til 1/12 2017 og fra 1/5 2018 til 1/8 2021. Nævnet traf afgørelse i sagen ved kendelse 97691 den 18/5 2022. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde stoppet dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse pr. 1/8 2021. Klager var i virksomhedspraktik fra 22/3 2022 i et fysisk arbejde. Klager udførte blandt andet mærkning af varer, vedligehold af maskiner og rengøringsopgaver. Klager arbejdede 4 timer ugentligt, fordelt på 2 dage med 80 procent effektivitet. Under praktikken ændrede man klagers arbejdstid så han mødte fra kl. 8:00 - 10:00 i stedet for 10:15-12:15. Klager forsøgte at øge arbejdstiden til 5 timer ugentligt, fordelt på tirsdage og torsdage kl. 07.30 - 10.00. Klager blev bevilget fleksjob pr. 1/7 2023. Klager havde skånehensyn i form af nedsat tid, behov for restitutionsdage, ikke flere opgaver ad gangen eller uventede ekstra opgaver, visuelle/praktiske, konkrete, velkendte og velafgrænsede opgaver, oplæring til nye opgaver gennem demonstration frem for mundtlig instruktion og med mange gentagelser, ekstra tid til opgaveløsning og mulighed for løbende pauser, støtte til at strukturere opgaveløsningen, få kollegaer og et rummende arbejdsmiljø samt at undgå tidspres og stressende arbejdsopgaver. Klager videreførte sin ordning i selskabet som en privat ordning pr. 1/11 2021, hvorefter klager havde ret til dækning, hvis erhvervsevnen var nedsat til mindst 2/3. Klager anførte, at klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og at klager havde ret til løbende udbetaling af erhvervsevnetabsydelser pr. 1/8 2021, idet klager alene kunne arbejde maksimalt 4 timer om ugen med en effektivitet på 80 procent. Selskabet anførte, at der fortsat ikke var dokumentation for helbredsmæssige gener inden 1/8 2021, der var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Nævnet fandt, at klager fortsat ikke havde bevist, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne fra den 1/8 2021 var nedsat med mindst 50 procent, og at klager med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til på det brede arbejdsmarked at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagers helbredstilstand var uændret, og at klager fortsat havde de samme gener og diagnose. Nævnet lagde også vægt på, at klager ved virksomhedspraktik alene blev forsøgt øget i tid med ½ time ekstra på begge de to fremmødedage, og at der ikke blev forsøgt en mere skånsom øgning i arbejdstid, herunder fx ved flere fremmødedage, et ekstra fremmøde senere på dagen eller øgning med mindre tid end ½ time på de to fremmødedage over en længere periode. Nævnet lagde videre vægt på, at klager ikke havde afprøvet medicinsk behandling for at afhjælpe sine gener i form af blandt andet indsovningsbesvær og afbrudt søvn og dermed forbedre sin arbejdsevne. Nævnet fandt henset til sagens karakter og udfald ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for omkostninger forbundet med klagers advokatbistand. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, ADVOKATHONORAR, BEVIS, ARBEJDSPRØVNING, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne