Afslag på erstatning ved nedsat erhvervsevne trods fleksjob og arbejdsprøvning

Sagen drejede sig om afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse under en individuel pensionsordning. Klager var fuldtidssygemeldt i 2017 og havde tidligere fået dækning i perioder, men selskabet stoppede udbetalingerne fra august 2021. Klager deltog senere i virksomhedspraktik med meget begrænset arbejdstid og blev til sidst bevilget fleksjob. Klager mente, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen og krævede løbende erstatning samt dækning af advokatomkostninger. Selskabet fastholdt, at der ikke var dokumentation for, at klagers helbred forhindrede arbejde på mindst halv tid med de rette skånehensyn. Nævnet gav selskabet medhold og lagde vægt på, at klagers helbredstilstand og diagnose var uændret, at der ved arbejdsprøvningen kun blev forsøgt en meget begrænset øgning af arbejdstiden uden at afprøve mere skånsomme alternativer, og at klager ikke havde afprøvet medicinsk behandling for at forbedre sin arbejdsevne. Nævnet fandt derfor ikke bevis for den påståede nedsættelse af erhvervsevnen og gav heller ikke medhold i kravet om dækning af advokatomkostninger. Sagen viser, at det er afgørende at få fuldt afprøvet arbejdsevnen, herunder alternative tilrettelæggelser af arbejdet, før krav om erhvervsevnetabsdækning kan gøres gældende.