Uenighed om erhvervsevnetab og præmiefritagelse efter hjernerystelse
- Selskab
- Velliv
- Stikord
- erhvervsevnetab · præmiefritagelse · førtidspension · deltidssygemelding
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kvinde, der efter en hjernerystelse havde langvarige gener og til sidst blev tilkendt førtidspension. Hun mente, at hendes pensionsselskab skulle dække tab af erhvervsevne og give præmiefritagelse fra et tidligere tidspunkt, end selskabet havde accepteret. Selskabet havde ydet dækning frem til begyndelsen af januar 2020, men afviste yderligere dækning, da der ikke var tilstrækkelig helbredsmæssig dokumentation for, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at klager modtog fuld løn frem til juli 2022, og at hun derfor ikke havde et dækningsberettigende erhvervsevnetab i denne periode. Efter dette tidspunkt kunne selskabet overgå til en generel vurdering af erhvervsevnen, da tilstanden var stabiliseret. Klager kunne dog ikke bevise, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra juli 2022. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal dokumentere et varigt og betydeligt erhvervsevnetab for at få dækning, og at løbende lønudbetaling kan udelukke ret til erstatning i samme periode, selv ved delvis sygemelding.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager, som var født i 1960'erne, var sygemeldt fra 23/9 2019 til 22/10 2019 som følge af hjernerystelse. Fra den 23/10 2019 var hun deltidssygemeldt. Fra 23/10 2019 til 31/10 2019 arbejdede hun ca. 10 timer om ugen, fra 4/11 2019 til 4/1 2020 arbejdede hun ca. 16 timer om ugen, og fra 6/1 2020 til august 2020 arbejdede hun gennemsnitligt 20 timer om ugen. Fra 3/8 2020 til 16/9 2020 var hun raskmeldt og arbejdede 30 timer om ugen - som før sygemeldingen. Fra 17/9 2020 var hun på ny delvist sygemeldt og arbejdede ca. 22 timer om ugen. Hun blev på ny sygemeldt den 29/6 2021, og hun blev opsagt og fratrådte den 1/4 2022 med lønophør 1/7 2022. Klager var i praktik fra marts 2023 (uge 12) til 20/4 2023 med en aftalt arbejdstid på 4 timer om ugen. Hun mødte 2 timer den første dag men var herefter nødt til at gå tidligere hjem pga. hovedpine. Hun blev tilkendt førtidspension pr. 1/4 2024. Selskabet havde udbetalt dækning og ydet præmiefritagelse til klagers arbejdsgiver fra den 1/1 2020 - efter karensperiodens udløb - til den 6/1 2020. Klager anførte, at årsagen til, at hun var i stand til at arbejde ca. 25 timer i en periode var, at hun gik på smerteklinik og fik en del medicin for at afhjælpe hovedpine, samt at hun kun havde lette ikke komplekse opgaver. Trods medicinen havde hun stærke hovedpinesmerter og ekstrem træthed, og hun sov og var inaktiv i flere timer, når hun kom hjem. Selskabet afviste at yde præmiefritagelse og dækning fra 6/1 2020 med henvisning til, at der ikke forelå helbredsmæssig dokumentation for, at klagers generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at klager ikke havde ret til dækning ved tab af erhvervsevne samt præmiefritagelse forud for den 1/7 2022, da klager modtog fuld løn frem til denne dato og derfor ikke havde et dækningsberettigende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at selskabet herefter havde haft ret til at overgå til en generel vurdering af klagers erhvervsevnetab, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1/7 2022 var nedsat med mindst halvdelen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FØRTIDSPENSION, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSPRØVNING, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for tab af erhvervsevne ved lungeemfysem
Sagen drejede sig om afslag på udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne i forbindelse med en pensionsordning.
- PensionMedhold til selskabet
Uenighed om overført værdi af ægtefællepension ved skifte af selskab
Sagen handlede om en klager, der ved fratræden overgik til henstandsperiode med sin pensionsordning og senere bad om at få overført hele ordningen til et …
ISP Pension
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på engangsbeløb ved førtidspension: lidelse forelå før optagelse
Klager havde søgt om udbetaling af et engangsbeløb fra sin arbejdsmarkedspension i forbindelse med tilkendelse af offentlig førtidspension.
- PensionMedhold til selskabet
Beregning af indtægtstab efter delvis kapitalisering af arbejdsskadeerstatning
Sagen handlede om, hvordan en pensionsforsikring skulle opgøre indtægtstab, når klager havde fået en del af sin arbejdsskadeerstatning kapitaliseret som et …
- PensionMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetab efter blodprop og tilkendt seniorpension
Klager fik en blodprop i hjernen og blev delvist sygemeldt, senere raskmeldt, og fik efterfølgende tilkendt seniorpension.