Erhvervsevnetab efter nakke-, skulder- og rygsmerter samt afbrudt praktik

Klager havde et fysisk belastende arbejde og blev efterhånden helt sygemeldt på grund af kroniske smerter i nakke, skulder og lænderyg. Efter opsigelse fra jobbet forsøgte han sig i et praktikforløb, som blev afbrudt før tid. Selskabet ydede midlertidig erhvervsevnetabsdækning i en periode, men overgik derefter til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og fandt, at han med de rette skånehensyn kunne arbejde mindst halv tid i et ikke skulderbelastende job. Ankenævnet delte sagen i to. For en kortere periode fandt nævnet, at selskabet ikke havde været berettiget til at overgå til den generelle vurdering, blandt andet fordi det først af et senere lægenotat fremgik, at klagers tilstand var stationær, og klager fik derfor ret til midlertidige ydelser for denne periode. For den efterfølgende periode fandt nævnet derimod, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, blandt andet fordi de lægelige oplysninger ikke beskrev gener, der var uforenelige med arbejde på over halv tid, hvis skånebehov blev respekteret. Sagen viser, at tidspunktet for, hvornår en helbredstilstand kan betragtes som stationær, har stor betydning for, hvornår et forsikringsselskab kan overgå fra midlertidig til varig vurdering af erhvervsevnetab.