Strid om forholdsmæssig nedsættelse af erstatning efter trafikuheld

Sagen handlede om, hvorvidt selskabet var berettiget til at nedsætte erstatningen forholdsmæssigt efter et trafikuheld, fordi klager på skadestidspunktet angiveligt var beskæftiget i en jobfunktion med en højere fareklasse end den, præmien var beregnet efter. Klager var registreret som jobsøgende, men var på skadestidspunktet i et kommunalt arbejdsprøvningsforløb. Selskabet mente, at dette udgjorde en risikoændring, der berettigede til pro rata-nedsættelse af erstatningen for det varige men på 15 procent. Nævnet var ikke enig og gav klager medhold. Det blev lagt til grund, at klager ikke havde pligt til at oplyse om arbejdsprøvningen, da det var almindeligt kendt, at jobsøgende ofte sendes i sådanne forløb, hvilket selskabet burde have været bekendt med. Da der ikke var indtrådt en fareforøgende omstændighed, som tydeligt fremgik af policen, kunne selskabet ikke anvende reglerne om forholdsmæssig erstatning. Sagen viser, at selskaber skal være tydelige i policen om, hvilke ændringer der udløser pligt til at give besked, og at almindelige forhold som arbejdsprøvning ikke automatisk kan sidestilles med en risikoforøgelse, der begrunder nedsat erstatning.