Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af erhvervsevnetabsdækning efter tilkendt fleksjob på 16 timer

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 100477Medhold til selskabet
Selskab
AP Pension
Emne
Pension alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · arbejdsprøvning · skånehensyn · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kvinde, der efter en skiulykke i 2015 og senere en meningitisdiagnose i 2016 gradvist havde nedsat sin arbejdstid over flere år og til sidst blev tilkendt fleksjob i 2022 med 16 timers ugentlig arbejdstid. Selskabet havde ydet midlertidig dækning for erhvervsevnetab fra 2020 til 2022, men vurderede derefter, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede dækningen. Kunden var uenig og klagede til Ankenævnet. Nævnet fandt, at kunden ikke havde dokumenteret den nødvendige nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet lagde vægt på, at kundens skånehensyn ikke i sig selv udelukkede hende fra at kunne arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked, og at der ikke var beskrevet en helbredsmæssig forværring, der kunne forklare, at hun tidligere kunne arbejde fuld tid, men nu kun 16 timer. Nævnet bemærkede også, at en minimal øgning af arbejdstiden ville bringe hende over halv tid, og at meget af hendes arbejde bestod af skærmarbejde, som kunne begrænses. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det ved erhvervsevnetabssager er afgørende at kunne dokumentere en klar forbindelse mellem helbredstilstanden og den faktiske arbejdsevne, og at små justeringer i arbejdstid kan have stor betydning for udfaldet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager var i januar 2015 udsat for en skiulykke, hvorefter hun var sygemeldt i 8 uger på grund af hovedpine og svimmelhed. I april 2016 oplevede hun forøget hovedpine, og det blev vurderet, at hun havde meningitis. Fra juli 2016 til marts 2019 øgede klager sin arbejdstid, hvorefter hun arbejdede fuldtid. I februar 2020 oplevede hun igen øget hovedpine. Fra juni 2020 til juni 2021 øgede hun sin arbejdstid fra 12 timer til 16 timer om ugen. Hun blev i januar 2022 tilkendt fleksjob, og pr. 1/2 2022 blev hun ansat i et fleksjob hos egen arbejdsgiver med en ugentlig arbejdstid på 16 timer. Selskabet ydede midlertidig dækning fra den 1/6 2020 til den 1/3 2022, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/3 2022. Nævnet lagde blandt andet på, at klagers skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at hun ikke kunne arbejde mindst halvdelen på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var beskrevet en sådan helbredsmæssig forværring, der kunne forklare, at klager havde været i stand til at arbejde fuld tid, men efterfølgende alene kunne arbejde 16 timer. Nævnet lagde endvidere vægt på, at klager med en minimal øgning af arbejdstiden ville arbejde mere end halv tid, at klager i sit fleksjob havde meget skærmarbejde, og at det måtte lægges til grund, at hun ville være i stand til at øge arbejdstiden, hvis hun havde mindre skærmarbejde. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER, ARBEJDSPRØVNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne