Ansvarsforsikring afviste dækning efter udenlandsk dom om skiulykke

Sagen handlede om en skiulykke i udlandet i 2015, hvor klager senere blev pålagt at betale erstatning til en modpart ved en udenlandsk udeblivelsesdom. Klager havde oprindeligt anmeldt sagen til sin ansvarsforsikring, som afviste erstatningsansvar over for modparten og lukkede sagen i 2016, da der ikke kom yderligere fra modparten. Flere år senere, i 2020, modtog selskabet krav baseret på en udenlandsk dom, som viste sig at være afsagt, fordi klager ikke havde reageret på en stævning. Selskabet afviste at dække kravet, blandt andet fordi manglende orientering havde forhindret selskabet i at varetage klagers interesser, og fordi det vurderede, at klager ikke reelt var erstatningsansvarlig. Ankenævnet gav selskabet medhold og lagde afgørende vægt på, at både klager og selskab var enige om, at der ikke forelå et erstatningsansvar, og at udeblivelsesdommen ikke havde været genstand for en reel prøvelse af ansvarsspørgsmålet. Nævnet præciserede, at det ikke kunne tage stilling til, om forkyndelsen af stævningen var korrekt, da dette lå uden for nævnets kompetence. Sagen viser, at en udenlandsk udeblivelsesdom ikke automatisk binder et forsikringsselskab, hvis ansvarsspørgsmålet ikke reelt er blevet prøvet, og at det er vigtigt at holde sit forsikringsselskab orienteret om retssager i udlandet.