Nedsat erstatning efter jobskifte under ulykkesforsikring
- Selskab
- Aros Forsikring
- Stikord
- risikoændring · fareforøgelse · fleksjob · bevisbyrde · forsikringsbetingelser
Hvad sagen handlede om
Klager havde tegnet en ulykkesforsikring, mens han var i fleksjob som produktionsmedhjælper. Policen indeholdt en særlig betingelse om, at selskabet først skulle underrettes, hvis klagers bibeskæftigelse i gennemsnit oversteg 11 timer om ugen over tre måneder. Senere skiftede han fleksjob og fik titlen medhjælper, og han kom ud for en ulykke i det nye job. Selskabet ville nedsætte forsikringssummen pro rata og hæve præmien, fordi klager ikke havde oplyst om jobskiftet og den ændrede titel. Klager mente, at han havde talt med sin assurandør om skiftet, men assurandøren kunne kun bekræfte, at de havde talt sammen, ikke hvad der blev sagt. Ankenævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at der reelt var sket en fareforøgelse, da det ikke var dokumenteret, at klager tidligere arbejdede under 11 timer om ugen, og selskabet havde ikke fremlagt telefonnotater til støtte for sin påstand. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at det er selskabet, der skal bevise en fareforøgelse, og at mangelfuld dokumentation af telefonsamtaler kan komme selskabet til skade i en tvist.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager tegnede ulykkesforsikring i selskabet med ikrafttrædelse 1/6 2018. På dette tidspunkt var han ansat i fleksjob som "produktionsmedhjælper" i virksomhed 1. Senere skiftede han fleksjob til virksomhed 2 som "medhjælper" og her var han ude for en ulykke og anmeldte hændelsen til selskabet. Selskabet havde formuleret en særlig betingelse i policen, hvoraf det fremgik, at "uanset ordlyden i forsikringsbetingelsernes pkt. 10.1, skal selskabet først have besked, såfremt forsikredes bibeskæftigelse i gennemsnit ændres til mere end 11 timers arbejde eller mere om ugen, i en periode på 3 måneder." Selskabet anførte, at klager ikke havde givet selskabet meddelelse om at han nu arbejdede som "medhjælper" og at han arbejdede mere end 11 timer om ugen. Selskabet ville derfor gøre pro rata gældende for så vidt angik forsikringssummen, som skulle nedsættes, ligesom selskabet ville sætte præmien op, fordi klager ikke længere var "produktionsmedarbejder" men "medhjælper". Klager ønskede den ulykkesforsikring, som han havde tegnet og gjorde gældende, at den særlige forsikringsbetingelse i policen var godkendt af selskabets ledelse. Han havde også drøftet jobskiftet telefonisk med sin, assurandør, men assurandøren kunne ikke huske indholdet af telefonsamtalen, men kun at de havde talt sammen. Selskabet anførte, at klager ikke havde givet besked til selskabet om, at han havde ændret jobfunktion hos virksomhed 2 og at han arbejdede mere end 11 timer, hvilket fremgik at den særlige forsikringsbetingelse i policen, at han skulle, således at selskabet kunne tage stilling til fareforøgelsen og størrelsen af en ny præmiebetaling. Nævnet lagde til grund, at selskabet, da forsikringen trådte i kraft, var vidende om, at klager opfyldte betingelserne for et fleksjob i virksomhed 1 som "produktionsmedarbejder", og at selskabet formulerede klausulen i policen på baggrund af denne viden og med den konsekvens, at klager kunne spare præmie ved at stå anført i som "ledig" som hovedbeskæftigelse på trods af, at han arbejdede i dette fleksjob. Nævnet fandt, at selskabet ikke har været berettiget til at gøre fareforøgelse gældende, idet selskabet ikke har bevist, at der på skadetidspunktet den 7/2 2022 var indtrådt en reel fareforøgelse ved, at klager har arbejdet som "medhjælper" i virksomhed 2 - jf. arbejdsbeskrivelsen i ansættelseskontrakten af 19/2 2019 - og ikke længere som "produktionsmedarbejder" i virksomhed 1. Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke har bevist, at klager i sit job i virksomhed 1 har arbejdet under 11 timer om ugen, hvorfor klausulen i policen ikke i sig selv giver grundlag for at statuere, at klager skulle underrette selskabet om stillingsskiftet. Nævnet lagde videre vægt på, at selskabet ikke har bevist, at klager har afgivet urigtige oplysninger om sin arbejdstid i virksomhed 1, da han købte forsikringen. Nævnet bemærkede, at selskabet ikke har fremlagt telefonnotater eller lignende fra assurandørens samtaler med klager. Klager medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
ULYKKESFORSIKRING, RISIKOÆNDRING, FORSIKRINGSBETINGELSER
Kilde
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring efter skulderskade under narkosebehandling
Klager havde anmeldt en skade i højre skulder, som han mente skyldtes et fald eller en uforsigtig håndtering under en elektrochokbehandling under narkose.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Skuldersmerter efter bjergvandring afvist som ulykkestilfælde
Sagen handlede om en kvinde, der under en bjergvandring greb fat i en mand for at forhindre ham i at falde ned ad en bjergside, hvilket ifølge hende gav …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på mengodtgørelse efter lårskade ved stenløft
Klager havde anmeldt en skade, hvor han fik et jag i venstre lår under flytning af sten, og krævede erstatning for et varigt mén på 15 procent samt …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Nedsat mengrad for skulderskade grundet forudbestående gener
Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager havde skadet sin højre skulder efter at være faldet, mens hun løftede en håndvægt.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring på grund af for sen anmeldelse
Klager var dækket af en kollektiv ulykkesforsikring tegnet gennem sin A-kasse.