Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Tandlæge fik afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99710Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · bevis · arbejdsprøvning · fagspecifik dækning · varig nedsættelse

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en tandlæge, som efter en trafikulykke fik langvarige gener i hænder og håndled og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne fra sin pensionsforsikring. Selskabet havde ydet dækning i fem år på grundlag af hendes fagspecifikke erhvervsevne som tandlæge, men overgik herefter til at vurdere hendes generelle erhvervsevne og afviste videre udbetaling. Klager mente, at hendes gener gav hende funktionsnedsættelse i alle erhverv, og at hun ikke kunne arbejde halv tid eller mere. Ankenævnet fandt, at selskabet havde ret til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne efter fem år, da hendes tilstand var stabiliseret. Efter en gennemgang af de lægelige og kommunale oplysninger fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, når der blev taget hensyn til skånebehov og mulige tilpassede erhverv. Sagen viser, at forsikringsselskaber ofte har ret til at skifte fra en fagspecifik til en generel vurdering af erhvervsevnen efter en vis årrække, og at det er den forsikrede, der skal bevise en tilstrækkelig nedsættelse af den generelle erhvervsevne for at få fortsat dækning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og indbetalingssikring. Klager, som var født i 1980'erne, var ansat som tandlæge og var sygemeldt som følge af graviditet, da hun den 9/5 2016 som bilist blev påkørt af en anden bil. Klager ansøgte den 13/3 2017 selskabet om udbetaling ved nedsat erhvervsevne, og den 21/3 2017 sygemeldte hun sig efter endt barsel og fratrædelse. Fra august 2018 til maj 2019 rejste klager til udland1 og sygemeldte sig på ny den 3/6 2019 efter sin hjemkomst. Fra 21/9 2020 til 30/4 2021 var hun i virksomhedspraktik som klinikassistent, hvor hun øgede sin arbejdstid fra 9 til 12 timer om ugen fordelt på 4 dage. Hun var derudover i praktik fra juni 2021 til september 2021 inden for IT. Arbejdet foregik hjemmefra med 12 timer om ugen. Den 17/11 2021 gik klager på barsel. Den 9/3 2022 traf kommunen afgørelse om at iværksætte en ny virksomhedspraktik efter endt barsel, da kommunen vurderede, at mulighederne for at afprøve og udvikle klagers arbejdsevne ikke var udtømte. Klager forlængede sin barselsorlov frem til vinteren 2023. Klager havde gener i form af smerter i begge håndled, der forværredes ved belastning, nedsat kraft og bevægelighed i begge håndled, påvirket finmotorik og kuldeintolerance samt paræstesier i alle fingre på højre hånd. Selskabet havde ydet dækning ved midlertidig invaliditet på den fagspecifikke dækning samt fritagelse for præmiebetaling fra 1/2 2017 til 30/4 2022. Klager anførte, at hendes gener i begge hænder og håndled gav hende funktionsnedsættelse inden for alle erhverv, og at hun ikke kunne ikke arbejde 50 procent eller mere. Selskabet afviste at yde dækning ved tab af erhvervsevne efter den 30/4 2022, hvor selskabet overgik fra en vurdering af klagers fagspecifikke erhvervsevne til en vurdering af hendes generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne fra den 30/4 2022, da selskabet på dette tidspunkt havde ydet dækning for tab af erhvervsevne inden for klagers eget erhverv i 5 år, og da klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af klagers længerevarende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 30/4 2022 havde været nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på de lægelige og kommunale bilag, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid i forhold til, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, BEVIS, ARBEJDSPRØVNING, FAGSPECIFIK DÆKNING, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne