Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om fugtskade på loft og vådrum efter brandudbedring

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99659Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Husforsikring alle sager af denne type
Stikord
vandskade · brandskade · erstatningsopgørelse · vådrum · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kunde, der efter en brandskade fik et skadeservicefirma til at rengøre og tømme huset. Kunden mente, at firmaet havde efterladt et tagvindue åbent, hvilket havde forårsaget vandskade på et listeloft. Han krævede, at loftet blev åbnet for eftersyn og eventuelt udbedret for fugt- og skimmelskader. Selskabet afviste, da det mente skaden var ældre og ikke dokumenteret som dækningsberettigende. En fugttekniker fandt normale fugtforhold og vurderede, at skaden ikke skyldtes en enkeltstående hændelse med det åbne vindue. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække de kosmetiske skader og åbne loftet. Sagen omfattede også et badeværelse, hvor et vægelement skulle fjernes som led i brandudbedringen. Kunden ønskede en ny vådrumsmembran indregnet i erstatningen, men selskabet afviste dette, da huset var fra 1972 og oprindeligt bygget uden krav om membran. Nævnet fandt, at kunden ikke havde bevist, at kommunen ville kræve membran ved genopbygningen, og gav selskabet medhold. Sagen viser, at det er kundens ansvar at bevise en klar årsagssammenhæng mellem en konkret hændelse og en skade, og at ældre bygninger som udgangspunkt kan genopbygges efter oprindelig byggemåde uden krav om nutidige standarder.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over vandskade og erstatningsopgørelse efter brandskade. Et skadeservicefirma rekvireret af selskabet rengjorde og tømte huset. Klager anførte, at skadeservicefirmaet havde efterladt et tagvindue på 2. sal åbent, hvilket havde medført vandskade på det underliggende listeloft i et værelse på 1. sal. Han ønskede, at selskabet nedtog loftet for eftersyn af isoleringen, at eventuel fugt- og skimmelskader blev udbedret, og at loftet blev genetableret. Selskabet afviste at yde dækning med henvisning til, at der var tale om en ældre vandskade, og at klager ikke havde påvist dækningsberettigende forhold i henhold til forsikringsbetingelserne. En fugttekniker vurderede, at skaden på loftet ikke skyldtes et enkeltstående tilfælde og det forhold, at tagvinduet havde stået åbent en enkelt gang. Fugtteknikeren målte normale fugtforhold i loftet. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde afvist at dække de kosmetiske afskalninger på loftet og at åbne loftet for inspektion for fugtskader. Som led i udbedringen efter brandskaden skulle et vægelement nedtages mellem det brandskadede værelse og badeværelset. Klager ønskede, at udbedringen af badeværelset fulgte gældende regler, og at der i erstatningsopgørelsen indgik udgiften til en ny vådrumsmembran på gulv og væg. Selskabet afviste at yde dækning for vådrumsmembran med henvisning til, at renoveringen af badeværelset ikke krævede, at nyere bygningsreglementer skulle overholdes, og at forsikringens dækning for lovliggørelsesudgifter ikke fandt anvendelse. Nævnet lagde til grund, at huset var opført i 1972, og at gulv og vægge i badeværelset var udført af uorganisk materiale, som på badeværelsets opførelsestidspunkt blev anset for vandtætte i sig selv. Forsikringen dækkede som udgangspunkt en udbedring med samme byggemåde, og nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at kommunen ville stille krav om udførelse af vådrumsmembran. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning for vådrumsmembran. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ÅRSAGSSAMMENHÆNG, ERSTATNINGSOPGØRELSE, HUSEJERFORSIKRING, VANDSKADE, BRAND, LOVLIGGØRELSESERSTATNING, BEVIS, VÅDRUM

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne