Uenighed om fugtskade på loft og vådrum efter brandudbedring

Sagen handlede om en kunde, der efter en brandskade fik et skadeservicefirma til at rengøre og tømme huset. Kunden mente, at firmaet havde efterladt et tagvindue åbent, hvilket havde forårsaget vandskade på et listeloft. Han krævede, at loftet blev åbnet for eftersyn og eventuelt udbedret for fugt- og skimmelskader. Selskabet afviste, da det mente skaden var ældre og ikke dokumenteret som dækningsberettigende. En fugttekniker fandt normale fugtforhold og vurderede, at skaden ikke skyldtes en enkeltstående hændelse med det åbne vindue. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække de kosmetiske skader og åbne loftet. Sagen omfattede også et badeværelse, hvor et vægelement skulle fjernes som led i brandudbedringen. Kunden ønskede en ny vådrumsmembran indregnet i erstatningen, men selskabet afviste dette, da huset var fra 1972 og oprindeligt bygget uden krav om membran. Nævnet fandt, at kunden ikke havde bevist, at kommunen ville kræve membran ved genopbygningen, og gav selskabet medhold. Sagen viser, at det er kundens ansvar at bevise en klar årsagssammenhæng mellem en konkret hændelse og en skade, og at ældre bygninger som udgangspunkt kan genopbygges efter oprindelig byggemåde uden krav om nutidige standarder.