Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsdækning trods fleksjob og smerter

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99612Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · dokumentation · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kvinde med flere diagnoser, herunder psoriasisgigt og fibromyalgi, som søgte om præmiefritagelse og udbetaling på grund af nedsat erhvervsevne. Hun arbejdede i fleksjob 15 timer om ugen. Selskabet afslog, fordi hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i forhold til et ikke fysisk belastende job med relevante skånehensyn. Sagen havde tidligere været behandlet af nævnet uden held for klager, og hun søgte igen efter en ny diagnose i form af en angst-depressionsreaktion. Nævnet fandt fortsat, at hun ikke havde bevist tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen. Der blev lagt vægt på, at hendes psykiatriske journaler viste forbedring uden medicinering, og at hun fortsat arbejdede 15 timer ugentligt i et job, der ikke var optimalt tilrettelagt efter hendes skånebehov. Nævnet vurderede, at hun i et bedre tilpasset job ville kunne præstere mere. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise nedsat erhvervsevne, og at aktuel arbejdsindsats og lægelige oplysninger vejer tungt i bedømmelsen. Det er også centralt, om arbejdet er tilrettelagt med relevante skånehensyn, da dette har betydning for, hvad man kan udlede om den reelle arbejdskapacitet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på at yde dækning for tab af erhvervsevne. Klager var i 2002 diagnosticeret med psoriasisgigt. Hun fik efterfølgende diagnosen fibromyalgi og pådrog sig i 2015 et vrid i højre ankel. Hun blev ansat i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser fra den 1/12 2010 til den 1/11 2011. Selskabet anførte, at klager ikke havde bevist, at hun ikke var i stand til på mindst halv tid at varetage et ikke fysisk belastende job med relevante skånehensyn. Sagen var tidligere forelagt for nævnet. Ved kendelser i 2013 og i 2020 fandt nævnet det ikke bevist, at klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen før efteråret 2010 og efter den 1/11 2011. I juli 2021 fik klager stillet diagnosen, blandet angst-depressions reaktion, og hun i september 2021 ansøgte hun på ny om udbetaling/præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne. Hun anførte, at hun også led af hovedpine/migræne, og at hun var særligt sensitiv. Hun var fortsat i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Nævnet fandt, at klager fortsat ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat med halvdelen eller mere. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var noteret i de afsluttende journalnotater fra psykiater, at klager havde det bedre og ikke fik medicin. Nævnet lagde også vægt på, at klager fortsat arbejdede 15 timer ugentligt i et arbejde, der ikke var optimalt i forhold til hendes skånebehov for fysisk belastende arbejde, hvorfor det måtte forventes, at hun i et arbejde, hvor hendes skånehensyn kunne tilgodeses på relevant vis, ville være i stand til at præstere en større arbejdsindsats. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne