Forældelse af krav om dækning af ptsd efter overgreb i udlandet

Sagen handlede om en klager, der i 2010 under et udenlandsopholdt blev udsat for et seksuelt overgreb og samtidig oplevede en voldsom naturkatastrofe. Hun udviklede efterfølgende PTSD og anmeldte skaden til sit ulykkesforsikringsselskab først i november 2019. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at kravet var forældet. Klager anførte, at hun på grund af hukommelsestab i mange år ikke havde haft tilstrækkeligt overblik over skaden, og at hun havde forventet, at hendes tilstand var midlertidig. Hun mente desuden, at selskabet i 2011 burde have vejledt hende om muligheden for dækning af varigt mén, da hun kontaktede selskabet om psykologudgifter. Nævnet fandt, at den treårige forældelsesfrist tidligst kunne løbe fra april 2014, hvor klager fik sin PTSD-diagnose, da hun på dette tidspunkt burde have vidst, at hun kunne have et krav mod selskabet. Da anmeldelsen først skete i 2019, var kravet forældet. Nævnet fandt heller ikke bevis for, at selskabet havde givet mangelfuld rådgivning i telefonsamtaler i 2010 og 2011, da klager ikke kunne dokumentere samtalernes indhold. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser vigtigheden af at anmelde skader og krav i tide, samt at man selv bør dokumentere indholdet af vigtige samtaler med sit forsikringsselskab.