Uenighed om mengrad efter hjernerystelse ved fald over hund

Sagen drejede sig om fastsættelse af mengrad efter en ulykke, hvor klager blev væltet omkuld af sin hund og slog baghovedet, hvilket medførte en hjernerystelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte det varige men til 5 procent, men klager mente, at mengraden burde være højere, blandt andet fordi lignende sager om langvarig hjernerystelse havde ført til en méngrad på 20 procent. Klager gjorde også gældende, at gener i højre skulder var en følge af ulykken, selvom disse gener først viste sig under genoptræning. Selskabet fastholdt, at klager ikke havde bevist, at mengraden var højere end fastsat. Ankenævnet var enig med selskabet og lagde vægt på, at den fastsatte méngrad byggede på dokumenterede gener som hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser, mens der ikke var påvist årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers øvrige gener, herunder træthed, koncentrationsbesvær, følelsesmæssige udfordringer, nakkesmerter og skuldersmerter. Sagen illustrerer, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem en ulykke og senere opståede gener. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til andre sager med højere méngrad, hvis der ikke foreligger konkret lægelig dokumentation for sammenhængen i den enkelte sag. Skadelidte bør derfor sikre grundig lægelig udredning tidligt i forløbet.