Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Fritidsulykkesforsikring anset ophørt trods fortsat betaling af gebyr

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99189Medhold til klager
Selskab
Alka Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 12, forsikringsaftaleloven § 13, forsikringsaftaleloven § 14, forsikringsaftaleloven § 15, forsikringsaftaleloven § 16, forsikringsaftaleloven § 17
Stikord
fritidsulykkesforsikring · præmiebetaling · opsigelse · god skik · fagforening

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en mand, der i 2020 kom til skade med sin skulder og søgte dækning under en kollektiv fritidsulykkesforsikring tegnet gennem hans fagforening. Selskabet afviste, fordi forsikringen ifølge dem var ophørt i 2016 på grund af manglende betaling. Klager havde ikke opsagt forsikringen og var ikke klar over, at den var stoppet, da han fortsat betalte pensionistgebyrer via betalingsservice. Nævnet fandt, at fagforeningen ikke havde opsagt forsikringen efter de regler i forsikringsaftaleloven, der skal sikre, at forbrugere ikke uforvarende mister deres forsikring ved manglende betaling. Nævnet lagde også vægt på reglerne om god skik, som forpligter selskaber til at handle redeligt og loyalt over for kunderne. Fordi klager havde en berettiget forventning om fortsat dækning, og fordi fagforeningen senere lod ham genindtræde i forsikringen, fandt nævnet, at selskabet skulle behandle sagen, som om forsikringen havde løbet uafbrudt. Selskabet kunne heller ikke påberåbe sig forældelse. Sagen viser, at forsikringsselskaber har en klar pligt til at følge lovens procedurer, når en forsikring skal opsiges på grund af manglende betaling, og at kunder ikke automatisk mister deres dækning, hvis denne procedure ikke er fulgt korrekt, selv hvis der er gået flere år.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Den 30/9 2016 fremsendte fagforeningen et brev til klager med to blanketter, da klager snart skulle pensioneres. På dette tidspunkt var klager omfattet af en fritidsulykkesforsikring. Klager meddelte fagforeningen, at han ønskede at fortsætte som pensionistmedlem. Den 1/12 2016 fremsendt fagforeningen en opkrævning for fritidsulykkesforsikringen for perioden 1/11 2016 til 30/4 2017, som klager ikke betalte. Fagforeningen rykkede for betaling, og da klager fortsat ikke betalte meddelte fagforeningen den 17/1 2017, at fritidsulykkesforsikringen var ophørt den 1/11 2016. Klager betalte via betalingsservice fra 1/5 2017 og frem alene årlige pensionistgebyrer til fagforeningen. I 2020 kom klager til skade med sin højre skulder, og han henvendte sig til fagforeningen, der afviste dækning, da klagers fritidsulykkesforsikring var ophørt på grund af manglende betaling. Klager anførte, at han aldrig havde opsagt forsikringen, og at han ikke var bekendt med den manglende betaling og ophør af forsikringen. Selskabet ønskede, at sagen skulle afvises efter nævnets vedtægters xxxPARAGRAPHxxx 2, da der var tale om en tvist mellem klager og fagforeningen. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke var omfattet af fritidsulykkesforsikringen på skadetidspunktet. Da klagen angik, om klagers ulykke var omfattet af den kollektiv ulykkesforsikring i selskabet, var sagen omfattet af nævnets kompetence. Nævnets flertal fandt, at hændelsesforløbet i denne sag var så særegent, at selskabet ikke kunne at afvise, at klager i 2020 var sikret på den kollektive ulykkesforsikring, som klagers fagforening havde tegnet i selskabet. Selskabet skulle derfor realitetsbehandle klagers anmeldelse og træffe afgørelse i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Selskabet kunne ikke påberåbe sig eventuel forældelse af klagers krav, som måtte være indtruffet inden nævnets afgørelse i denne sag. Flertallet lagde herefter vægt på, at fagforeningen ikke havde opsagt klagers ulykkesforsikring i overensstemmelse med den procedure, som var foreskrevet i forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxxxxxPARAGRAPHxxx 12-17, og som skulle sikre, at en forbruger ikke ved et uheldigt forløb mistede sin forsikring på grund af manglende præmiebetaling. Flertallet lagde videre vægt på, at selskabet over for klager skulle handle redeligt og loyalt, jf. xxxPARAGRAPHxxx 4 i bekendtgørelse nr. 1779 af 6/9 2021 om god skik for forsikringsdistributører. Det fulgte af bekendtgørelsens xxxPARAGRAPHxxx 5, at selskabet i sin handelspraksis skulle udvise god erhvervsskik. I denne særegen situation - hvor klager havde haft en berettiget forventning om forsat at være dækket af en kollektiv ulykkesforsikring, hvor fagforeningen ikke i fornøden grad havde informeret klager om, at hans kollektiv ulykkesforsikring ville ophøre på grund af manglende præmiebetaling, som hidtil havde foregået via betalingsservice, og hvor fagforeningen efter ulykken i 2020 havde tilladt, at klager i 2021 kunne genindtræde i den kollektive ulykkesforsikring - ville selskabet efter reglerne om god skik have pligt til at stille klager, som om han kontinuerligt havde haft den kollektive ulykkesforsikring via sin fagforening. Det måtte herefter være et mellemværende mellem selskabet og fagforeningen, om fagforeningen havde skulle betale en marginalt højere præmie, fordi den kollektive ulykkesforsikring havde en ekstra sikret person i perioden fra 2016 til 2021. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, PRÆMIE, SAGSBEHANDLING, NÆVNETS VEDTÆGTER

Kilde

Flere sager om samme emne