Stop af erhvervsevnetabsdækning efter hjernehindeblødning
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · præmiefritagelse · kognitive gener · stationærtidspunkt · arbejdsprøvning
Hvad sagen handlede om
En kvinde blev sygemeldt efter en hjernehindeblødning og fik i den forbindelse gener som udtrætning, koncentrationsbesvær, hovedpine og balanceproblemer. Hun mistede sit arbejde, men gennemgik flere praktikforløb med gradvist stigende arbejdstid og særlige skånehensyn, inden hun senere blev bevilget førtidspension. Selskabet havde ydet midlertidig dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse, men overgik efter et stykke tid til at vurdere hendes generelle erhvervsevne og konkluderede, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager var uenig og mente, at hendes helbredstilstand berettigede fortsat dækning. Ankenævnets flertal fandt, at selskabet med rette kunne overgå til en generel vurdering, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Ved gennemgang af sagens lægelige oplysninger, herunder en neuropsykologisk undersøgelse, fandt flertallet, at der ikke var beskrevet gener, som var uforenelige med at kunne arbejde mindst halv tid i et relevant erhverv, når der blev taget hensyn til hendes skånebehov. De kognitive følger blev vurderet som beskedne. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i pensionsordninger tager udgangspunkt i, hvad man kan udføre med rimelige skånehensyn, og at det kan være afgørende, hvordan lægelige undersøgelser objektivt beskriver funktionsniveauet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager, som var født i 1960'erne, blev sygemeldt i juni 2020 som følge af hjernehindeblødning. Hun blev opsagt fra sit arbejde med løn indtil den 30/11 2020 og var i behandling hos specialist i psykoterapi fra 16/12 2020 til 16/8 2021. Den 6/9 2021 startede hun i praktik hos praktiksted1. Hun trappede op fra 4 timer om ugen til 10,5 time om ugen fordelt på 3 dage og med en effektivitet på 70 procent. Hun havde skånehensyn i form af at undgå uhensigtsmæssig udtrætning, brug for pauser og langsom og gradvis øgning. Den 20/1 2022 startede hun i praktik hos praktiksted2 på 10,5 timer om ugen med 3,5 time om dagen tre dage om ugen. Efterfølgende blev arbejdstiden sat ned til 6 timer om ugen fordelt på 2 dage og med en effektivitet på 100 procent. Klager blev bevilget førtidspension pr. 1/11 2022. Hun havde gener blandt andet i form af udtrætning, nedsat fokuseringsevne, hovedpine, nedsættelse af kognitive funktioner, balanceproblemer og koncentrationsbesvær. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse på midlertidigt grundlag fra karensperiodens ophør 18/9 2020 og til 1/12 2021, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne. Nævnets flertal fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne fra 1/12 2021, da klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang sagen fandt nævnets flertal, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/12 2021 var nedsat med mindst halvdelen. Nævnets flertal lagde blandt andet vægt på sagens lægelige bilag, hvor der ikke blev beskrevet helbredsmæssige gener, som var uforenelige med, at klager ville kunne arbejde og tjene mindst halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og beskæftigelse i samme del af landet, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Det fremgik af neuropsykologisk undersøgelse af 8/4 2021, at klager med hensyn til tempo og koncentration klarede sig i underkanten, men at der ikke var tale om statistisk sikre reduktioner. Der fandtes upåfaldende præstationer på alle øvrige områder, herunder bl.a. ordmobilisering, sproglig forståelse, ikke-sproglig tænkning og problemløsning samt indlæring og hukommelse for både sprogligt og visuelt materiale. Eventuelle kognitive følger af påvirkning af hjernen vurderedes at være beskedne. Nævnets flertal lagde videre vægt på karakteren af klagers skånehensyn, herunder at hun skulle skånes for uhensigtsmæssig udtrætning, at hun havde brug for pauser samt langsom og gradvis øgning af arbejdstid. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FØRTIDSPENSION, STATIONÆRTIDSPUNKT, SAGSBEHANDLING, ARBEJDSPRØVNING, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …