Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erstatning for hjerneblødning uden bevis for ulykkestilfælde

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 99094Medhold til selskabet
Selskab
Codan
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
ulykkestilfælde · hjerneblødning · bevisbyrde · sygdomsanlæg

Hvad sagen handlede om

Klager havde fået konstateret to hjerneblødninger og krævede erstatning fra sin ulykkesforsikring. Hun mente, at hjerneblødningen var opstået i forbindelse med rengøring under et skråt loft, men var på grund af konfusion ved indlæggelsen ikke i stand til at forklare, præcis hvad der var sket. Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at hjerneblødningen, en subdural blødning, ikke skyldtes et ulykkestilfælde, men snarere hendes tidligere tendens til besvimelse, som hun havde haft siden 2005. Hverken klager selv eller hendes barn havde ved indlæggelsen nævnt noget om et slag mod hovedet eller et fald, og journalen viste tværtimod, at klager ikke mente, hun var faldet. Nævnet fandt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at generne skyldtes et ulykkestilfælde omfattet af forsikringen, og lagde særlig vægt på, at der intet sted i journalen var nævnt et traume eller en anden ulykkeshændelse som årsag. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen illustrerer, at det er forsikringstageren, der skal bevise, at en skade skyldes et ulykkestilfælde og ikke sygdom, og at manglende dokumentation i den lægelige journal kan være afgørende for udfaldet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte, at hun havde fået konstateret to hjerneblødninger den 16/3 2021. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at hjerneblødningen - subduralt hæmatom - ikke var opstået på baggrund af et ulykkestilfælde. Klager anførte, at hun var meget konfus da hun ankom på sygehuset, og derfor ikke rigtigt kunne svare på hvad der var sket. Ulykken skete, da hun var i færd med at rengøre under et skråt loft. Klager anførte, at hun tidligere havde lidt af besvimelsestilfælde, hvilket hun ikke gjorde på tidspunktet for ulykken. Selskabet anførte, at hverken klager eller klagers barn i forbindelse med indlæggelsen havde nævnt, at klager havde slået hovedet eller var faldet i forbindelse med hjerneblødningen. Tværtimod fremgik det af journalen, at klager ikke mente, at hun var faldet. Selskabet anførte også, at klager havde haft tendens til besvimelse siden 2005, og at forsikringen ikke dækkede ulykkestilfælde, når årsagen skyldtes sygdom, sygdomsanlæg eller lidelser. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes gener skyldes et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde navnlig vægt på, at der i den lægelige journal - eller i journalen i øvrigt - ikke var nævnt et traume eller anden form for ulykke som årsag til hjerneblødningen og heraf klagers gener. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ULYKKESTILFÆLDE, HJERNEBLØDNING

Kilde

Flere sager om samme emne