Stop af udbetaling for tab af erhvervsevne trods fleksjob
- Selskab
- Velliv
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · præmiefritagelse · bevisbyrde · helbredsforbedring
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kvinde, der siden 2013 havde modtaget dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse på grund af stress, depression og angst samt senere rygproblemer. Efter flere års sygemelding og arbejdsprøvning blev hun visiteret til fleksjob og arbejdede efterhånden op til 4 timer om ugen med 100 procent effektivitet. Selskabet stoppede udbetalingerne fra september 2022 med henvisning til, at hendes helbredstilstand var forbedret, så hun ikke længere havde en nedsættelse af erhvervsevnen på mindst halvdelen. Klager var uenig og mente, at de lægelige og kommunale oplysninger fortsat understøttede hendes ret til dækning. Ankenævnet lagde vægt på nyere lægelige undersøgelser, herunder en neuropsykologisk undersøgelse, der viste velbevarede kognitive evner, og en neurokirurgisk erklæring med sparsomme objektive fund vedrørende ryggenerne. På den baggrund fandt nævnet, at hendes helbredsgener ikke længere var uforenelige med at kunne arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Selskabet fik derfor medhold i at stoppe udbetalingerne. Sagen viser, at retten til fortsat dækning ved tab af erhvervsevne løbende kan blive vurderet på ny, og at forbedringer i helbredstilstanden, som dokumenteres lægeligt, kan føre til, at udbetalinger ophører, selv om personen fortsat har begrænsninger i sit arbejdsliv.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager, som var født i 1970erne, blev i september 2013 sygemeldt som følge af stress, depression og angst. Hun forsøgte at vende tilbage til arbejdet i 2014men blev sygemeldt igen den 7/7 2015 og blev i september 2015 opsagt fra sin stilling. Fra sommeren 2016 var hun på barsel. Herefter var hun først i en 6 ugers virksomhedspraktik med 6 timer om ugen og derefter i en praktik med 5 timer om ugen, 2 dage ugentligt af 2½ time. Hun blev visiteret til fleksjob i september 2018 og arbejdede herefter i fleksjob i ægtefællens virksomhed med 5 timer om ugen, fordelt på 2 dage. Hun fik pr. den 21/3 2023 permanent fleksjob i et andet firma med 4 timer om ugen fordelt på 2 dage og 100 procent effektivitet. Hun har opgaver i form af at servicere, fylde op, tørre borde af og vaske gulv. Hun har skånehensyn i form af forudsigeligt arbejde, ikke for mange informationer på en gang, undgå økonomi og for skarpe deadlines, behov for at trække sig/holde pauser, undgå rygbelastende arbejde og undgå arbejde i et støjfyldt miljø. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling fra 1/1 2014 til og med august 2022. Klager anførte, at hendes erhvervsevne fortsat var nedsat i et dækningsberettigende omfang, og at dette var understøttet af de lægelige og kommunale akter. Selskabet anførte, at klagers tilstand var bedret i et sådant omfang, at betingelserne for fritagelse for indbetaling og udbetaling af dækning ved nedsat erhvervsevne ikke længere var opfyldt. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/9 2022 havde standset udbetalingen af helbredsbetingede ydelser og præmiefritagelse under henvisning til, at klagers helbredsmæssige gener ikke længere var af et omfang, der godtgjorde, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på de lægelige oplysninger i sagen, hvori der blev beskrevet en sådan forbedring af klagers helbredstilstand, at klagers helbredsgener pr. 1/9 2022 ikke var uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, såfremt der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde vægt på, at man ved neuropsykologisk undersøgelse af 13/6 2021 fandt, at klagers kognitive evner var velbevarede, omend hun havde et ujævnt intellektuelt funktionsniveau, som forventeligt ville have en vis begrænsende indflydelse på hendes erhvervsevne og at det af neurokirurgisk speciallægeerklæring af af 3/11 2021 fremgik, at der ved undersøgelsen var sparsomme objektive fund vedrørende klagers ryggener. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, BEVIS, BEVISBYRDE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …