Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om starttidspunkt for udbetaling af invalidepension

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98995Medhold til selskabet
Selskab
Pen.k. f Farmakomoner
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · invalidepension · dokumentation · varighed

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om, fra hvilket tidspunkt klager havde ret til udbetaling af invalidepension. Klager blev i 2017 visiteret til fleksjob i kommunalt regi, hvor det blev vurderet, at hun maksimalt kunne arbejde 18 timer om ugen. Selskabet vurderede, at hendes erhvervsevne først var varigt nedsat med mindst to tredjedele fra april 2022, hvor hun stoppede i et fleksjob. Klager mente, at hendes reelle arbejdsevne havde været betydeligt lavere gennem hele perioden, og at selskabet burde have lagt afgørende vægt på, hvad hun faktisk formåede at udføre. Hun henviste også til, at selskabet allerede i 2018 havde udbetalt en invalidesum. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen var varigt nedsat i den krævede grad før april 2022. Der forelå ikke dokumentation for, at hun ikke kunne varetage et fleksjob på 12-13 timer ugentligt i den mellemliggende periode. Nævnet bemærkede desuden, at udbetalingen af invalidesummen i 2018 skete efter et andet kriterium end invalidepensionen, og derfor ikke kunne bruges som argument. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at forskellige ydelser i en pensionsordning kan have forskellige betingelser, og at dokumentation for den faktiske arbejdsevne over tid er afgørende i sager om erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over udbetalingsperiode for invalidepension. I kommunalt regi blev klager visiteret til fleksjob den 21/7 2017. Selskabet vurderede, at klagers erhvervsevne først var varigt nedsat med 2/3 fra den 1/4 2022, hvor klager stoppede i fleksjob 2. Klager anførte, at hun ikke havde arbejdet op til 18 timer om ugen, og at selskabet ikke havde lagt vægt på, hvad hun faktisk formåede at arbejde i fleksjob. Klager anførte videre, at selskabet udbetalte invalidesummen i 2018 på baggrund af samme kriterier som invalidepensionen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var varigt nedsat med mindst 2/3 før den 1/4 2022. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager i sommeren 2017 blev visiteret til fleksjob i kommunalt regi, og at det af rehabiliteringsteamets indstilling af 4/7 2017 fremgik, at det ikke ville være tilrådeligt, at klager indgik i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller jobfunktioner i større udstrækning i maksimalt 18 timer ugentligt. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke forelå dokumentation for, at klager efter modtagelsen af fleksjobbevillingen ikke skulle kunne varetage et fleksjob på mere end 12-13 timer om ugen. Det, som klager i øvrigt anførte, herunder at selskabet udbetalte invalidesum i 2018, kunne ikke føre til andet resultat, idet udbetalingen af invalidesummen skete på et andet kriterium, nemlig at erhvervsevnen skulle være nedsat med 2/3 af en vis varighed. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, DOKUMENTATION, INVALIDEPENSION, INVALIDESUM, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne