Uenighed om starttidspunkt for udbetaling af invalidepension

Sagen handlede om, fra hvilket tidspunkt klager havde ret til udbetaling af invalidepension. Klager blev i 2017 visiteret til fleksjob i kommunalt regi, hvor det blev vurderet, at hun maksimalt kunne arbejde 18 timer om ugen. Selskabet vurderede, at hendes erhvervsevne først var varigt nedsat med mindst to tredjedele fra april 2022, hvor hun stoppede i et fleksjob. Klager mente, at hendes reelle arbejdsevne havde været betydeligt lavere gennem hele perioden, og at selskabet burde have lagt afgørende vægt på, hvad hun faktisk formåede at udføre. Hun henviste også til, at selskabet allerede i 2018 havde udbetalt en invalidesum. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen var varigt nedsat i den krævede grad før april 2022. Der forelå ikke dokumentation for, at hun ikke kunne varetage et fleksjob på 12-13 timer ugentligt i den mellemliggende periode. Nævnet bemærkede desuden, at udbetalingen af invalidesummen i 2018 skete efter et andet kriterium end invalidepensionen, og derfor ikke kunne bruges som argument. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at forskellige ydelser i en pensionsordning kan have forskellige betingelser, og at dokumentation for den faktiske arbejdsevne over tid er afgørende i sager om erhvervsevnetab.