Nedsat erhvervsevnedækning for tandlæge efter tommelfingeroperationer

Klager, der var uddannet tandlæge, havde en pensionsordning med en fagspecifik dækning ved tab af erhvervsevne i 5 år. Efter flere operationer i venstre tommelfinger havde hun nedsat finmotorik og smerter, som gjorde det svært at udføre klinisk tandlægearbejde. Hun solgte sin klinik og begyndte på en masteruddannelse for at skifte til administrativt arbejde. Selskabet nedsatte dækningen fra fuld til halv, fordi man vurderede, at hun kunne udføre administrativt arbejde. Klager mente, at den fagspecifikke dækning skulle vurderes ud fra hendes evne til at arbejde som praktiserende tandlæge, ikke ud fra andre erhverv. Nævnet var enig med klager og fandt, at forsikringsbetingelserne skulle forstås sådan, at det var erhvervet som praktiserende tandlæge, der var afgørende, når der var tegnet en 5-årig faginvaliditetsdækning. Nævnet lagde vægt på ordlyden i betingelserne, der talte om arbejde, der normalt udføres af tandlæger, samt at klager i mange år hovedsageligt havde udført klinisk arbejde, som hun nu kun i begrænset omfang kunne udføre. Nævnet fandt derfor, at hendes fagspecifikke erhvervsevne var nedsat med to tredjedele også efter den dato, hvor selskabet nedsatte dækningen. Sagen viser, at fagspecifikke dækninger skal vurderes ud fra det konkrete erhverv, forsikringen er tegnet til, og ikke ud fra generelle erhvervsmuligheder.