Nedsat erhvervsevnedækning for tandlæge efter tommelfingeroperationer
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · faginvaliditet · tandlæge · fortolkning · forsikringsbetingelser
Hvad sagen handlede om
Klager, der var uddannet tandlæge, havde en pensionsordning med en fagspecifik dækning ved tab af erhvervsevne i 5 år. Efter flere operationer i venstre tommelfinger havde hun nedsat finmotorik og smerter, som gjorde det svært at udføre klinisk tandlægearbejde. Hun solgte sin klinik og begyndte på en masteruddannelse for at skifte til administrativt arbejde. Selskabet nedsatte dækningen fra fuld til halv, fordi man vurderede, at hun kunne udføre administrativt arbejde. Klager mente, at den fagspecifikke dækning skulle vurderes ud fra hendes evne til at arbejde som praktiserende tandlæge, ikke ud fra andre erhverv. Nævnet var enig med klager og fandt, at forsikringsbetingelserne skulle forstås sådan, at det var erhvervet som praktiserende tandlæge, der var afgørende, når der var tegnet en 5-årig faginvaliditetsdækning. Nævnet lagde vægt på ordlyden i betingelserne, der talte om arbejde, der normalt udføres af tandlæger, samt at klager i mange år hovedsageligt havde udført klinisk arbejde, som hun nu kun i begrænset omfang kunne udføre. Nævnet fandt derfor, at hendes fagspecifikke erhvervsevne var nedsat med to tredjedele også efter den dato, hvor selskabet nedsatte dækningen. Sagen viser, at fagspecifikke dækninger skal vurderes ud fra det konkrete erhverv, forsikringen er tegnet til, og ikke ud fra generelle erhvervsmuligheder.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat fuld dækning for tab af erhvervsevne. Klager - der var født i 1970'erne og uddannet tandlæge - var omfattet af en pensionsordning med forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne, herunder en 5-årig faginvaliditetsdækning. I efteråret 2018 blev hun opereret i venstre tommelfinger. Hun fik en stivgørende operation i juni 2019 og en operation med afmejsling af knogleprominens den 1/10 2020. Hun solgte sin tandlægeklinik den 1/10 2020. I januar 2021 begyndte klager på en masteruddannelse for at kunne ændre sit arbejdsliv i en administrativ retning. Klager havde gener i form af nedsat finmotorik, paræstesier i form af konstant prikkende fornemmelse i tommelfingeren på venstre hånd samt belastningsudløste smerter ved tommelfingerens rodled og i underarmsmuskulaturen. Selskabet havde ydet fuld dækning for fagrelateret tab af erhvervsevnen fra 11/6 2019 til 1/12 2021. Fra 1/12 2021 havde selskabet ydet halv dækning for nedsættelse af den fagrelaterede erhvervsevne. Klager anførte, at det ikke var foreneligt med forsikringsvilkårene, at selskabet lagde vægt på hendes muligheder for at udføre administrativt arbejde. Klager anførte, at "Den fagspecifikke erhvervsevnedækning var imidlertid (modsat selskabets normale erhvervsevnetabsforsikringer) ikke et medicinsk begreb, som kunne afgøres ud fra en lægelig udtalelse. Der var derimod tale om en overvejende økonomisk vurdering, hvor der konkret og individuelt skulle ses på, i hvilket omfang den enkelte tandlæge med de konkrete helbredsgener reelt ville kunne oppebære en indtægt ved arbejde som tandlæge". Klager anførte, at hendes gener havde meget væsentlig betydning for erhvervsevnen som tandlæge, og at hun ikke havde mulighed for at foretage alle behandlinger som følge af moderat nedsat kraft og pincetgrebskraft i venstre hånd. Selskabet afviste at yde fuld dækning ved erhvervsevnetab fra den 1/12 2021 og frem på den fagspecifikke dækning. Selskabet anførte, at "personligt arbejde som tandlæge" ikke skulle fortolkes så indskrænket, som hævdet af klager. Nævnet fandt, at forsikringsbetingelserne - når der var givet mulighed for faginvaliditetsdækning i 5 år - måtte forstås således, at det var erhvervet som praktiserende tandlæge, som klager skulle vurderes ud fra. Nævnet henviste til, at det fremgik af forsikringsbetingelserne, at erhvervsevnen var nedsat, "hvis tandlægen ikke længere ved personligt arbejde som tandlæge var i stand til …". Det fremgik videre af forsikringsbetingelserne, at der skulle sammenlignes med raske personer "som var beskæftiget med arbejde, der normalt udførtes af tandlæger". Nævnet henviste til sin afgørelse i sag 96718. På den baggrund og efter en samlet vurdering fandt nævnet, at klagers fagspecifikke erhvervsevne som tandlæge også efter den 1/12 2021 var nedsat med 2/3. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde tegnet forsikringen som praktiserende tandlæge, at klager i en årrække i sin beskæftigelse hovedsageligt havde udført klinisk tandlægearbejde, og at klager kun i meget begrænset omfang var i stand til at udføre klinisk tandlægearbejde på grund af sine helbredsbetingede funktionsbegrænsninger. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klager havde gener i form af nedsat funktion af venstre tommelfinger, herunder besværet pincetgreb mod 2. finger, hvilket gav hende væsentlige begrænsninger i forhold til at udføre klinisk tandlægearbejde. Klager medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FORTOLKNING, BEVIS, FAGSPECIFIK DÆKNING, FORSIKRINGSBETINGELSER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …