Byggeskadeforsikring afviste at dække ny altankonstruktion mod vandindtrængen

Sagen handlede om en byggeskadeforsikring for et hus opført i 2017. Klageren havde konstateret vandindtrængen i en altankonstruktion og fik anerkendt dette som en byggeskade. Selskabet ville dog besigtige nærmere, fordi der også var et spørgsmål om en for lille afstand mellem tagpap ved en dørtærskel og tagpap på altanen, hvor en byggenorm angav et minimumskrav som ikke var opfyldt. Klageren afviste besigtigelse og mente, at selskabet allerede havde givet en generel accept af hele problemstillingen med altanen, og at man derfor ikke kunne dele sagen op i to separate skader. Nævnet lagde vægt på en skønsmands vurdering af, at den sandsynlige skadeårsag var utætheder i murfolien, som fungerede som tagmembran. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at den konstaterede afstand mellem tagpaplagene i sig selv udgjorde en byggeskade i forsikringens forstand. Selskabet fik derfor medhold i at afvise dækning af en ændring af altankonstruktionen. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise, at en konkret bygningsmæssig afvigelse rent faktisk er årsag til en skade, og at selskaber kan opdele en sag i flere delspørgsmål, hvis det er relevant for at afklare skadeårsagen korrekt.