Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Strid om erstatning for stjålne smykker og kontanter efter indbrud

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98899Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Alka Forsikring
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
30.000 DKK
Lovhenvisninger
ankenævnets vedtægter § 4
Stikord
indbrud · smykker · dokumentation · svig · bevis

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om et anmeldt indbrud, hvor blandt andet arvesmykker, jakker, tøj og 30.000 kroner i kontanter blev stjålet. Selskabet afviste at dække kravet, fordi det ikke fandt det tilstrækkeligt bevist, at der var tale om en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, og fordi der var flere usikkerheder om ejerskab og de påståede tabte genstandes ægthed og værdi. Der var blandt andet uoverensstemmelser i dateringen af fotografier af smykker, mangelfuld dokumentation for køb af et pengeskab, og kravet omfattede genstande, der lignede genstande anmeldt stjålet i andre sammenhænge. Klageren mente omvendt at have dokumenteret sit krav tilstrækkeligt og henviste til, at politiet havde frafaldet en sigtelse for forsikringssvindel. Ankenævnet fandt, at der var så stor usikkerhed om de faktiske forhold i sagen, at det ikke var muligt at afgøre den på skriftligt grundlag. En afklaring ville kræve mere omfattende bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer, som kun kan finde sted ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle sagen. Sagen viser, at komplekse tvister med mange modstridende faktiske oplysninger og tvivl om dokumentation ofte ikke kan afgøres af Ankenævnet, men må afgøres ved en domstol, hvor bevisførelsen kan foregå mere grundigt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afvisning på dækning af anmeldt indbrud af smykker. Klager anmeldte den 4/11 2019, at han den 1/11 2019 havde haft indbrud på sin bopæl, og at der blev stjålet arvesmykker fra et pengeskab/brandskab, Moncler jakker og støvler, jakkesæt, parfumer og 30.000 kr. i kontanter. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der forelå en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed eller kravets rigtighed, hverken for så vidt angik art, omfang, ejerskab eller lødighed. Klager anførte, at der var tale om en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, idet selskabet i 2019 gav tilsagn om, at der var dokumenteret indbrudstyveri. Klager var utilfreds med, at selskabet havde anmeldt ham for forsikringssvindel, idet politiet havde frafaldet enhver sigtelse. Klager anførte, at politiet fandt, at det var rimeligt at antage, at han havde et krav mod selskabet, og at han på alle tænkelige måder havde dokumenteret smykkerne med kvitteringer og fotografier af klager og klagers mor, som bar smykkerne. Selskabet anførte, at der under sagens oplysninger var fremkommet en række atypiske omstændigheder, og at selskabet derfor havde skærpet dokumentationskravet, at klager som dokumentation for sit krav blandt andet havde fremsendt fotografier af tre fingerringe, som var optaget den 3/11 2019, hvilket var to dage efter indbruddet, at klager som forklaring på fotografiernes datering havde anført, at fotografierne lå på farens computer, og at faren tog fotografier af computerskærmen med sin telefon, at billederne ikke længere befandt sig på computeren, at det efterfølgende blev oplyst, at der var taget fotografier af printede papirbilleder, som blev indsendt til selskabet, at fotografierne ikke var ens, at klager ikke kunne dokumentere købet af pengeskabet, at klagers krav omfattede flere smykker, som blev anmeldt stjålet ved et indbrud hos klagers forældre i 2011 og som ifølge oplysningerne ikke blev genanskaffet, at klager anmeldte en ring, som var identisk med en ring, som klagers søskende også havde anmeldt stjålet til et andet forsikringsselskab i forbindelse med et andet indbrud, at klager havde anmeldt et smykke, som var tilbageleveret til forretningen, og at klager havde fremlagt kvitteringer for jakke og habitter, som ikke var i klagers eller kærestens navn, på trods af, at han efter eget udsagn selv havde betalt for genstandene. Nævnet fandt, at der var usikkerhed om bedømmelsen af de foreliggende faktiske oplysninger, og at det ikke var muligt at vurdere, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der var i sagen. Det skønnedes at ville kræve en bevisførelse, der ikke kunne ske for nævnet. I givet fald måtte bevisførelsen ske ved domstolene, hvor der kunne afgives partsforklaring og afhøres vidner, og hvor de enkelte af klagers krav ville kunne være genstand for en mere indgående bevisførelse. Det fulgte herefter af vedtægternes xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr.3, at nævnet måtte afvise at afgøre sagen. Sag afvist xxxPARAGRAPHxxx 4.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

ERSTATNINGSOPGØRELSE, DOKUMENTATION, FAMILIEFORSIKRING, SMYKKER, INDBO, INDBRUD, SVIG, NÆVNETS VEDTÆGTER, BEVIS

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne