Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Højere mengrad anerkendt for epilepsi efter trafikulykke

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98881Medhold til klager
Selskab
Topdanmark
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
mengrad · årsagssammenhæng · epilepsi · bevis · retslægerådet

Hvad sagen handlede om

En kvinde blev i 2016 udsat for et trafikuheld som passager i en stillestående bil, der blev påkørt med høj hastighed. Hun pådrog sig blandt andet hovedskade og fik senere konstateret epilepsi med hallucinationer. Selskabet havde oprindeligt fastsat hendes varige men til 20 procent, men afviste senere at genoptage vurderingen, da man mente, at der ikke var sammenhæng mellem ulykken og epilepsien. Sagen involverede omfattende lægelige udtalelser, herunder fra Retslægerådet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en parallel retssag mod skadevolders forsikringsselskab, hvor mengraden blev vurderet til 40 procent. Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig tidsmæssig og medicinsk sammenhæng mellem ulykken og epilepsien, blandt andet fordi ulykken var beskrevet som en mulig højenergiskade, klager havde en bule på hovedet efter ulykken, og en speciallæge vurderede epilepsien som følge af den traumatiske hovedskade. Selskabet kunne ikke bevise, at epilepsien alene skyldtes en medfødt lidelse. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at når der er dokumenteret tidsmæssig sammenhæng og lægefaglig støtte, kan et forsikringsselskab have svært ved at afvise sammenhæng mellem en ulykke og senere opstået sygdom, selv ved latente anlæg.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over mengraden. Klager, som blev født i 1990'erne, var den 5/11 2016 forsædepassager i en bil, der holdt stille, da bilen blev påkørt fortil på højre side med omkring 50 km/t. Hun slog blandt andet venstre side af baghovedet, venstre arm og højre skinneben. Selskabet vurderede den 3/10 2019 klagers varige men til 20 procent. Klagers advokat bad den 28/10 2021, selskabet om at genoptage mengradsvurderingen, idet klager havde fået konstateret epilepsi. Selskabet afviste den 10/1 2022 at udbetale yderligere erstatning med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers epilepsi. Klager anførte, at hun efter ulykken oplevede hallucinationer, hvor hun så en mand i sort/hvid i rummet. Hun fik ved EEG påvist fokal venstresidig temporallaps epilepsi. I psykiatrisk speciallægeerklæring af 26/11 2019 blev det anført, at anfaldene med hallucinationer var en følge af ulykken, og at symptomet med oplevelsen af at se den sorte skikkelse, ledte tankerne hen på partielle, komplekse, epileptiske anfald. Selskabet anførte, at klager var vågen og klar ved ankomst på skadestuen efter ulykken, og at der kunne ses forandringer på MR-skanning og EEG-undersøgelsen, der påviste medfødte forandringer. Retslægerådet besvarede den 8/10 2024 i en verserende retssag mod skadevolderens forsikringsselskab, spørgsmål vedrørende klagers epilepsi. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede den 15/4 2025 i vejledende udtalelse indhentet i sagen mod skadevolders forsikringsselskab, klagers samlede varige men til 40 procent. Nævnet fandt, at klager havde godtgjort, at der var årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet den 5/11 2016 og epilepsien. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klagers epilepsi var omfattet af dækningsundtagelsen, hvorefter forsikringen ikke dækkede sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen var opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem ulykken og klagers epileptiske symptomer, at trafikulykken i patientjournal af 5/11 2016 blev beskrevet som en "mulig højenergiskade", og klager havde en bule på venstre side af hovedet ved ankomst på skadestuen den 5/11 2016. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af speciallægeudtalelse, at "epilepsien er at omfatte som følge til traumatisk hovedskade" og at "Det sete område occipitalt på venstre side, med mindre substanstab, skyldes højest sandsynligt medfødt skade, som ikke har givet anledning til symptomer af neurologisk art … Der er ikke nogen umiddelbart sammenhæng mellem dette område og skadelidtes opstående epilepsi." Nævnet lagde videre vægt på, at Retslægerådet i sin besvarelse af 8/10 2024 oplyste, at Retslægerådet ikke var i besiddelse af de originale EEG-optagelser, og at Retslægerådet derfor ikke med sikkerhed kunne besvare spørgsmålet om EEG af 16/1 2020 viste, at klagers epilepsi, var udløst af medfødte glioseforandringer i klagers hjerne. Nævnet lagde også vægt på, at Retslægerådet udtalte, at der ikke i det fremsendte materiale var fundet symptomer, som pegede på, at klager skulle have oplevet fokale udfald forud for ulykkestilfældet. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, BEVIS

Kilde

Flere sager om samme emne