Fortsat ret til erhvervsevnetabsdækning ved hovedpine og kognitive gener

Sagen drejede sig om afslag på fortsat udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne på grund af hovedpine og kognitive gener, herunder udtrætning. Selskabet mente, at klagers tilstand var stationær, og at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad til fortsat dækning. Ankenævnet gav klager medhold. Nævnet fandt ikke grund til at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da tilstanden havde stabiliseret sig. Men nævnet vurderede, at klager havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på, at klager havde udviklet betydelige helbredsmæssige gener med væsentligt nedsat funktionsniveau og omfattende skånehensyn, og at han hverken i sit tidligere arbejde eller i efterfølgende fleksjob havde kunnet arbejde mere end 16 timer om ugen uden forværring, selvom skånehensynene var fuldt tilgodeset på arbejdspladsen. Nævnet lagde også vægt på, at referencelønnen, som hans indkomstevne skulle sammenlignes med, var forholdsvis høj, og at offentlige tilskud ikke skulle medregnes. Sagen viser, at fastholdt lavt timetal trods tilpasninger på arbejdspladsen kan være afgørende bevis for et erhvervsevnetab, selv når selskabet vurderer tilstanden som stationær.