Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på ulykkesforsikring for ankelskade anmeldt flere år efter

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98807Medhold til selskabet
Selskab
Alka Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
forældelse · bevis · varigt men · ulykkestilfælde · ankel

Hvad sagen handlede om

Klageren kom i 2017 til skade med venstre ankel under sport og fik konstateret et brud. Han blev opereret for anklen i 2021 og anmeldte først skaden til selskabet i 2022, da han mente, at han først på operationstidspunktet blev klar over, at han havde et varigt men. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at kravet var forældet, idet forældelsesfristen efter selskabets opfattelse begyndte at løbe allerede i 2017, hvor klageren var klar over sine gener og et muligt krav. Selskabet pegede desuden på, at operationen i 2021 vedrørte den udvendige ankelknude, og at der ikke var bevis for, at disse gener kunne henføres til ulykken i 2017. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist en sammenhæng mellem generne konstateret i 2020 og ulykken fra 2017, og at der heller ikke var dokumentation for en væsentlig forværring. Der var ingen omtale af ankelskaden i journalen i perioden fra kort efter ulykken til flere år senere. Nævnet konkluderede desuden, at et eventuelt krav var forældet inden anmeldelsen i 2022. Sagen viser, at det er afgørende for forsikringstagere at anmelde skader og eventuelle senere forværringer i tide, og at lange perioder uden lægelig dokumentation kan svække sagen betydeligt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte den 6/7 2022, at han den 13/9 2017 kom til skade med venstre ankel under sport. Røntgenundersøgelse foretaget den 14/9 2017 påviste en fraktur af mediale malleol. Klager fik foretaget operation af anklen i 2021. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klagers krav var forældet. Klager anførte, at han først blev klar over, at han havde et varigt men i 2021, da han fik foretaget operation. Selskabet anførte, at forældelsesfristen begyndte at løbe i efteåret 2017, idet klager på dette tidspunkt var klar over, at han havde gener som følge af skaden, og at han kunne have et krav mod selskabet. Selskabet anførte også, at klager blev opereret for skaden på den udvendige ankelkno i 2021, og at der ikke var bevis for, at generne svarende til den udvendige ankelkno kunne henføres til ulykken i 2017. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at skaden der blev påvist i 2020, kunne tilskrives ulykken i 2017, eller at der var sket en væsentlig forværring af klagers gener. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der i de lægelige akter ikke fremgik oplysninger, der understøttede, at klagers gener i 2020 var en følge af ulykkestilfældet i 2017, idet ankelskaden ikke var nævnet i journalen fra den 15/9 2017 til den 5/2 2020. Nævnet fandt også, at klagers eventuelle krav mod selskabet som følge af skaden i 2017, var forældet forud for skadesanmeldelsen i 2022. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, FORÆLDELSE, BEVIS

Kilde

Flere sager om samme emne