Ankelbrud efter fald fra terrasse: uenighed om selvforskyldt beruselse

Sagen handlede om en klager, der brækkede sin ankel efter at være blevet trukket ud på en terrasse af vinden gennem en åben dør. Selskabet afviste dækning under henvisning til, at ulykkesforsikringen ikke dækkede skader opstået under selvforskyldt beruselse, og henviste til en målt promille på 1,21 ved en blodprøve fire timer efter ulykken, hvilket ved tilbageregning gav en promille på 1,81 på skadestidspunktet. Der var også journalnotater om, at klager udviste kognitivt udfald ved ankomsten til skadestuen, hvilket blev tolket som mulig beruselse, selvom hun senere kunne svare relevant og var orienteret. Klager forklarede, at hun havde drukket alkohol sammen med et måltid, og at det tager tid for alkohol at blive optaget i blodet, samt at ulykken skyldtes vinden og ikke beruselse. Nævnet vurderede, at selskabet ikke med tilstrækkelig sikkerhed havde bevist, at beruselse var hovedårsagen til ulykken, og gav derfor klager medhold. Sagen viser, at selskaber skal kunne dokumentere en klar årsagssammenhæng mellem beruselse og en ulykke, hvis de vil afvise dækning med denne begrundelse, og at en høj promille alene ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt bevis for, at beruselsen var den afgørende årsag til skaden.