Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på fortsat erstatning for tabt erhvervsevne efter fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98516Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · smerter · kognitive symptomer · varig nedsættelse

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om, hvorvidt klager havde ret til fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter en periode med sygemelding og gradvis optrapning i arbejde. Klager havde over flere år haft skiftende arbejdstid på grund af smerter i foden og kognitive gener som udtrætning og koncentrationsproblemer, og hun endte i et fleksjob med få timer om ugen. Selskabet havde udbetalt erstatning på midlertidigt grundlag i perioder, men vurderede efterfølgende, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, når man tog højde for, hvad hun kunne udføre med rette skånehensyn på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde vist evne til at arbejde betydeligt flere timer, blandt andet op til 34-35 timer om ugen i en periode, og at de lægelige og kommunale oplysninger ikke viste en varig forværring, der kunne begrunde en fortsat nedsættelse på mindst halvdelen. Selskabet fik derfor medhold i afslaget. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab tager udgangspunkt i den generelle arbejdsevne på hele arbejdsmarkedet og ikke kun i det aktuelle antal arbejdstimer, og at dokumentation for en varig forværring er afgørende for fortsat dækning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klagere over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager blev sygemeldt den 25/5 2018 efter at hun fik et brud på en knogle i højre fod. Hun var fuldt sygemeldt frem til den 18/6 2018, hvorefter hun arbejdede 19 timer om ugen frem til den 27/6 2018. Fra den 28/6 2018 til den 9/8 2018 var hun igen fuldt sygemeldt. Fra den 10/8 2018 til den 19/10 2018 arbejdede hun 15 timer om ugen og fra den 22/10 2018 til januar 2019 mellem 23 timer og 30 timer om ugen. I januar 2019 var hun i uge 3 og 4 oppe på 34 og 35 timer om ugen, men den 30/1 2019 var hun tilbage på 32 timer om ugen. Hun blev raskmeldt den 1/2 2019. Klager blev opsagt med virkning pr. 30/4 2020. Fra den 8/6 2020 til den 30/10 2020 var hun i kommunal praktik med ca. 6 timer om ugen. Klager udførte kontorarbejde. Den 8/3 2021 blev hun bevilliget fleksjob og fik pr. samme dato ansættelse i fleksjob indenfor kontorarbejde med gennemsnitligt 7 timer om ugen, effektiv. Klager havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, arbejdstidsplacering, nedsat gangdistance og egen kontorplads. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne på midlertidigt grundlag fra den 1/9 2018 til den 31/10 2018 og fra den 1/8 2019 til den 1/10 2021, hvor selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter den 1/10 2021, og at hun med de rette skånehensyn på det brede arbejdsmarked ikke ville være i stand til at arbejde mindst halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med tilsvarende uddannelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på oplysningerne om klagers gener i form af smerter i højre fod, som varierede i forhold til aktivitetsniveau samt kognitive gener i form af udtrætning og svigtende koncentration og hukommelse. Nævnet lagde også vægt på karakteren af skånehensynene i form af nedsat arbejdstid, arbejdstidsplacering, nedsat gangdistance og egen kontorplads. Nævnet lagde videre vægt på, at klager i perioden fra den 18/6 2018 til den 27/6 2018 arbejdede 19 timer om ugen, og at hun fra den 10/8 2018 trappede op fra 15 timer om ugen til 34 og 35 timer i uge 3 og 4 i 2019. Nævnet var opmærksom på, at klager siden april 2020 ikke havde arbejdet mere end ca. 7 timer om ugen. Nævnet fandt imidlertid, at der i de lægelige og kommunale oplysninger ikke var beskrevet en sådan varig forværring af klagers tilstand, som kunne begrunde, at klager ikke længere er i stand til at varetage et arbejde på mindst halv tid. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne