Afslag på erhvervsevnetab mellem raskmelding og ny sygemelding

Klager havde fået udbetalt midlertidige ydelser for tab af erhvervsevne som følge af depression og ADHD, men selskabet stoppede udbetalingen, da klager raskmeldte sig i kommunalt regi. Senere blev hun igen sygemeldt, og selskabet vurderede da, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen fra dette tidspunkt. Tvisten drejede sig om, hvorvidt klager havde krav på ydelser i perioden mellem raskmeldingen og den nye sygemelding, samt om selskabet kunne beregne en ny karensperiode. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist et sammenhængende erhvervsevnetab i den mellemliggende periode, og lagde afgørende vægt på, at raskmeldingen skabte en formodning imod dækning. Da der var gået mere end et år mellem de to sygemeldinger, kunne selskabet også beregne en ny karensperiode. Klager fik heller ikke dækket sine advokatomkostninger. Sagen viser, at en raskmelding til det offentlige system kan få stor betydning for en forsikringssag, og at en lang periode uden sygemelding kan betyde, at en senere sygdomsperiode betragtes som en ny og selvstændig sag med egen karensperiode, selv om lidelsen minder om den tidligere.