Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på erstatning for udbrændt bil efter modstridende forklaringer

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 98268Medhold til klager
Selskab
Alka Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
75.000 DKK
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 16
Stikord
brandskade · bevisbyrde · dækningstilsagn · ristorno · ændret forklaring

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en bil, der brændte, mens den stod parkeret under en bro. Selskabet afviste at udbetale erstatning, fordi det mente, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Klageren havde afgivet flere modstridende forklaringer til selskabet og politiet om hændelsesforløbet, om hvem han havde købt bilen af, og om prisen, og et vidne modsagde klagerens tidsangivelser. Klageren mente desuden, at en taksator havde givet et bindende dækningstilsagn, men nævnet fandt, at der kun var tale om en foreløbig værdiansættelse, ikke et tilsagn om dækning. På grund af de mange uoverensstemmelser i klagerens oplysninger fandt nævnet, at selskabet med rette kunne afvise at udbetale erstatning. Derimod fik klageren delvist ret på to punkter. Nævnet fandt det kritisabelt, at selskabet solgte bilens rester, inden sagen var afgjort, selvom der reelt ikke var noget økonomisk mellemværende, da resterne stod klar til afhentning. Desuden skulle selskabet betale klageren tilbage en del af præmien (ristorno) fra det tidspunkt, hvor bilen brændte, fordi forsikringsinteressen dermed var bortfaldet. Sagen viser, at det er vigtigt at have en konsistent og dokumenterbar forklaring ved skader, og at forsikringsselskaber skal være tilbageholdende med at afhænde skadede genstande, før en sag er afsluttet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning af udbrændt bil. Klagers bil brændte den 29/2 2020 som følge af brandstiftelse, da den holdt parkeret under en bro. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Klager krævede erstatning på 75.000 kr., idet bilen var brændt, hvorefter det var selskabet, der skulle bevise, at klager ikke havde ret til erstatning, fordi skaden var forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Klager anførte, at taksatoren mundtligt og skriftligt havde givet dækningstilsagn uden forbehold, at bilen ikke var i dårlig stand, at bilen med stor sandsynlighed blev stjålet forud for branden, og i den forbindelse kunne have pådraget sig skader, at han ikke havde afgivet divergerende oplysninger, og at selskabets gengivelse af vidneforklaringerne ikke var i overensstemmelse med politirapporten. Klager anførte, at selskabet skulle tilbagebetale præmie fra skadestidspunktet og var utilfreds med, at selskabet havde solgt bilens rester, inden sagen var afsluttet. Selskabet anførte, at klager havde afgivet divergerende forklaringer til henholdsvis selskabet og politiet om hændelsesforløbet omkring branden, hvem han havde købt bilen af, og hvad han havde betalt for bilen, at klagers forklaring om, at bilen stod parkeret under broen fra kl. 12 middag, ikke stemte overens med vidnets forklaring om, at bilen ikke havde holdt under broen 25 minutter forud for branden, at klager havde ændret forklaring omkring årsagen til, at bilen stod parkeret på gerningsstedet, og at bilen inden branden var i meget dårlig stand. Selskabet anførte, at selskabet havde afmeldt bilen den 26/3 2020 og betalt ristorno samme dag, og at bilens rester var blevet samlet og at klager kunne afhente bilen. Nævnet fandt, at sagens omstændigheder var så særegne, at nævnet ikke havde grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at taksatoren havde givet dækningstilsagn, og at taksatorens e-mail ikke kunne anses for et dækningstilsagn, men alene en værdiansættelse af bilen. For så vidt angik selskabets salg af bilens rester fandt nævnet det kritisabelt, at selskabet solgte bilens rester, før sagen efter det oplyste var afsluttet. Nævnet bemærkede, at selskabet i den forbindelse havde tilbudt klager 10.000 kr. pr. kulance, hvilket klager havde afslået og i stedet krævet bilens rester udleveret. Idet bilens rester efter det oplyste var blevet "samlet igen" og stod opmagasineret ved en ophugger og afventede, at klager efter eget ønske afhentede den, bestod der - som sagen forelå oplyst for nævnet - ikke et økonomisk udestående mellem parterne. For så vidt angik ristorno bemærkede nævnet, at det fulgte af forsikringsaftalelovens § 16, stk. 2, at hvis en forsikringsaftale ophørte af andre grunde end selskabets opsigelse, havde selskabet ret til så stor en del af præmien, som svarede til den tid, der var forløbet, indtil aftalens ophør. Nævnet bemærkede, at det fulgte af praksis, at en klager ved motorkøretøjsforsikring kunne få ristorno fra det tidspunkt, hvor forsikringsinteressen gik til grunde. Da risikoen gik til grunde den 29/2 2020 fandt nævnet, at selskabet skulle betale ristorno fra og med den 1/3 2020. Nævnet henviste til afgørelserne i sag 40.061 og 88.075. Klager delvis medhold.

Resultat

DELVIS MEDHOLD

Søgeord

DÆKNINGSTILSAGN, BRAND, ÆNDRET FORKLARING, BEVIS, FORSIKRINGSBEGIVENHED

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne