Stop af præmiefritagelse ved delvis erhvervsevnetab efter stress og PTSD
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · psykisk lidelse · præmiefritagelse · skånehensyn · varighed
Hvad sagen handlede om
Klageren havde i en periode været sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress og senere fået diagnosen PTSD. Hun arbejdede i perioder på nedsat tid, gik på barsel, og forsøgte efterfølgende gradvist at komme tilbage på arbejdsmarkedet med få timer om ugen og betydelige skånehensyn. Selskabet havde ydet præmiefritagelse og helbredsbetingede ydelser i en periode, men stoppede udbetalingerne, fordi det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat til under halvdelen på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde vægt på, at hun tidligere havde vist sig i stand til at arbejde mellem 15 og 32 timer om ugen trods sine gener, at hendes tilstand var svingende og til tider næsten normal, og at hun selv havde angivet en forventet delvis genvinding af erhvervsevnen. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab ofte sker i forhold til det brede arbejdsmarked og ikke kun det konkrete arbejde, og at midlertidige forbedringer og skånehensyn kan få stor betydning for udfaldet.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat præmiefritagelse og ydelser fra den 1/9 2020 og frem. Klager blev sygemeldt i 2017 som følge af arbejdsbetinget stress og belastning. Klager arbejdede fra den 11/10 2017 til den 28/2 2018, 15 til 20 timer om ugen, og herefter 32 timer om ugen. Den i 2018 blev hun igen deltidssygemeldt og arbejdstiden blev sat ned til 23 timer om ugen. Hun blev fuldtidssygemeldt i 2019 og opsagt fra sit arbejde med virkning fra 1/6 2019. Hun holdt barselsorlov fra den 7/6 2019 til den 5/5 2020. Efter barslen holdt hun ferie til den 16/8 2020. I august 2022 var klager fortsat sygemeldt i kommunalt regi, og hun deltog i stresskursus og traumekurser med 2 timer om ugen. Klager forsøgte med 5 timer ugentligt, men måtte trappe ned til 2½ time pr. uge. Hun fandt i slutningen af 2022 selv en praktikplads med skånehensyn i form af begrænset skærmarbejde og vide rammer for deadlines. Hun skulle starte på 3 timer om ugen og langsomt trappes op i tid. Selskabet havde ydet præmiefritagelse fra karensperiodens ophør den 18/4 2019 og havde udbetalt helbredsbetingede ydelser fra den 1/6 2019, hvor klager havde lønophør og overgik til barselsdagpenge. Selskabet stoppede præmiefritagelse og udbetaling af helbredsbetingede ydelser pr. 1/9 2020. Klager anførte, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, da hun havde fået diagnosen PTSD og ikke kunne arbejde mere end 2 timer om ugen. Selskabet afviste at yde dækning og præmiefritagelse efter den 1/9 2020 med henvisning til, at klager ikke havde dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne af helbredsmæssige årsager var nedsat til mindst halvdelen. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet fra den 1/9 2020 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der i samme del af landet var almindeligt for fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klagers helbredstilstand og gener ikke sås at være uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til klagers skånebehov. Nævnet lagde også vægt på karakteren af skånehensyn i form af bl.a. nedsat arbejdstid og langsom opstart på arbejdsmarkedet. Nævnet lagde videre vægt på, at klager ved funktionsevneskema af 15/8 2020 oplyste, at hun regnede med at genvinde erhvervsevnen delvist den 7/1 2021, at hendes gener ikke var konstante, og at der var dage, hvor hun fungerede stort set normalt, samt at hendes helbredstilstand var bedret. Nævnet lagde desuden vægt på, at klager forud for fuldtidssygemeldingen den 18/1 2019 i en længere periode på mere end 1 år - fra den 11/10 2017 frem til den 18/1 2019 - var i stand til at arbejde mellem 15 og 32 timer om ugen trods sine gener fra stress- og belastningsreaktionen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, KOGNITIVE SYMPTOMER, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG, SPECIALLÆGE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …