Strid om vilkår for indbetalingssikring efter hovedtraume med kognitive gener

Klager havde fået anerkendt tab af erhvervsevne som følge af et hovedtraume med efterfølgende kognitive gener, og selskabet havde ydet indbetalingssikring fra 1. oktober 2020 i overensstemmelse med de betingelser, der trådte i kraft 1. januar 2020. Klager mente derimod, at hun havde krav på indbetalingssikring efter de bedre vilkår, der gjaldt tilbage i januar 2017, samt indbetalingssikring i tilknytning til dækning ved kritisk sygdom, som var bortfaldet 1. januar 2020. Hun krævede desuden dækning af advokatomkostninger. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad før de relevante datoer i 2017 og 2020, og kunne derfor ikke kritisere, at selskabet fulgte det aftalegrundlag, der gjaldt fra oktober 2020. Nævnet fandt heller ikke, at selskabet havde givet mangelfuld rådgivning eller et ubetinget tilsagn om dækning for kritisk sygdom, som kunne begrunde yderligere erstatning. Advokatomkostningerne blev heller ikke pålagt selskabet. Sagen illustrerer, at det er afgørende, hvornår en betingelse for forsikringsdækning konkret er opfyldt, da det aftalegrundlag, der gælder på dette tidspunkt, lægges til grund, selv hvis tidligere vilkår var mere gunstige for forsikringstageren.