Uenighed om starttidspunkt for erhvervsevnetabsydelser efter fratræden
- Selskab
- AP Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · karenstid · lønophør · dækningsperiode
Hvad sagen handlede om
Klager blev opsagt fra sit job med fratrædelse og lønophør et halvt år senere. Hun blev sygemeldt på fuld tid nogle måneder inden lønophøret, og hendes forsikring dækkede tab af erhvervsevne. Selskabet begyndte at udbetale ydelser efter en karensperiode regnet fra tidspunktet for lønophøret, mens klager mente, at hun havde krav på ydelser allerede fra det tidspunkt, hvor hun blev sygemeldt, da hun efter forsikringsbetingelsernes ordlyd ikke kunne oppebære en indtægt ved egen arbejdsindsats. Hun argumenterede for, at den løn, hun modtog under sygdom frem til fratrædelsen, var en følge af funktionærloven og overenskomsten og ikke af hendes egen arbejdsindsats. Ankenævnet fastslog, at der efter fast praksis ikke kan foreligge et dækningsberettigende erhvervsevnetab, før lønudbetalingen er ophørt. Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne i denne sag ikke gav grundlag for et andet resultat, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at starttidspunktet for udbetaling af erhvervsevnetabsydelser typisk knyttes til det tidspunkt, hvor den sikredes løn faktisk ophører, uanset om sygemeldingen er indtruffet tidligere. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på denne sammenhæng, hvis man bliver opsagt samtidig med, at man bliver syg.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over starttidspunkt for udbetalinger af erhvervsevnetabsydelser. Klager blev opsagt den 19/11 2020 til fratrædelse med lønophør den 31/5 2021. Den 6/1 2021 blev hun fuldtidssygemeldt. Selskabet udbetalte ydelser fra september 2021 efter 3 måneders karens. Klager anførte, at hun var berettiget til ydelser for midlertidigt erhvervsevnetab fra den 6/4 2021, da hun - jf. forsikringsbetingelsernes ordlyd - ikke "ved egen arbejdsindsats" var i stand til at oppebære en indtægt, idet hun var syg. Hun anførte, at løn under sygdom var en følge af funktionærloven og overenskomsten og ikke udtryk for en indtægt, hun havde oppebåret "ved egen arbejdsindsats". Nævnet bemærkede, at der efter fast praksis ikke kunne foreligge et erhvervsevnetab, der var dækningsberettigende for sikrede, tidligere end ved lønophør. Nævnet fandt, at forsikringsbetingelserne for klagers forsikring ikke indeholdt bestemmelser, der kunne føre til andet resultat. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
LIVSFORSIKRING, ERHVERVSEVNETAB, KARENSTID, DÆKNINGSPERIODE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …