Uenighed om starttidspunkt for erhvervsevnetabsydelser efter fratræden
- Selskab
- AP Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · karenstid · lønophør · dækningsperiode
Hvad sagen handlede om
Klager blev opsagt fra sit job med fratrædelse og lønophør et halvt år senere. Hun blev sygemeldt på fuld tid nogle måneder inden lønophøret, og hendes forsikring dækkede tab af erhvervsevne. Selskabet begyndte at udbetale ydelser efter en karensperiode regnet fra tidspunktet for lønophøret, mens klager mente, at hun havde krav på ydelser allerede fra det tidspunkt, hvor hun blev sygemeldt, da hun efter forsikringsbetingelsernes ordlyd ikke kunne oppebære en indtægt ved egen arbejdsindsats. Hun argumenterede for, at den løn, hun modtog under sygdom frem til fratrædelsen, var en følge af funktionærloven og overenskomsten og ikke af hendes egen arbejdsindsats. Ankenævnet fastslog, at der efter fast praksis ikke kan foreligge et dækningsberettigende erhvervsevnetab, før lønudbetalingen er ophørt. Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne i denne sag ikke gav grundlag for et andet resultat, og selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at starttidspunktet for udbetaling af erhvervsevnetabsydelser typisk knyttes til det tidspunkt, hvor den sikredes løn faktisk ophører, uanset om sygemeldingen er indtruffet tidligere. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på denne sammenhæng, hvis man bliver opsagt samtidig med, at man bliver syg.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over starttidspunkt for udbetalinger af erhvervsevnetabsydelser. Klager blev opsagt den 19/11 2020 til fratrædelse med lønophør den 31/5 2021. Den 6/1 2021 blev hun fuldtidssygemeldt. Selskabet udbetalte ydelser fra september 2021 efter 3 måneders karens. Klager anførte, at hun var berettiget til ydelser for midlertidigt erhvervsevnetab fra den 6/4 2021, da hun - jf. forsikringsbetingelsernes ordlyd - ikke "ved egen arbejdsindsats" var i stand til at oppebære en indtægt, idet hun var syg. Hun anførte, at løn under sygdom var en følge af funktionærloven og overenskomsten og ikke udtryk for en indtægt, hun havde oppebåret "ved egen arbejdsindsats". Nævnet bemærkede, at der efter fast praksis ikke kunne foreligge et erhvervsevnetab, der var dækningsberettigende for sikrede, tidligere end ved lønophør. Nævnet fandt, at forsikringsbetingelserne for klagers forsikring ikke indeholdt bestemmelser, der kunne føre til andet resultat. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
LIVSFORSIKRING, ERHVERVSEVNETAB, KARENSTID, DÆKNINGSPERIODE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …