Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Krav om yderligere méngodtgørelse efter fodskade afvist som forældet

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 97219Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forældelsesloven § 2, forældelsesloven § 3, forsikringsaftaleloven § 29
Stikord
forældelse · varigt mén · arbejdsskade · forværring · erstatningsansvarsloven

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om, hvorvidt klager kunne få udbetalt yderligere mengodtgørelse efter en arbejdsskade, hvor det varige mén senere blev forhøjet fra 10 til 30 procent i en langvarig sag ved Ankestyrelsen og Retslægerådet. Selskabet havde tidligere udbetalt godtgørelse svarende til et mén på 15 procent, og afviste det nye krav med henvisning til forældelse. Ankenævnet lagde til grund, at den almindelige 3-årige forældelsesfrist og den supplerende 1-årige frist efter forsikringsaftaleloven var udløbet, og at der ikke var dokumentation for, at klagers tilstand faktisk var forværret efter selskabets tidligere udbetaling. Nævnet bemærkede, at Retslægerådets senere vurdering, som henførte flere gener til ulykken end tidligere lagt til grund, ikke i sig selv kunne sidestilles med en forværring, der kunne bryde forældelsen. Det forhold, at klager havde valgt at føre en langvarig sag mod Ankestyrelsen, ændrede heller ikke på forældelsen, da klager ikke havde en aftale med selskabet om at undlade at gøre forældelse gældende. Sagen viser, at forsikringstagere skal være opmærksomme på forældelsesfrister, selv når en tilknyttet offentlig sag om arbejdsskade fortsat er under behandling, og at en ændret lægelig vurdering ikke automatisk udløser et nyt krav mod forsikringsselskabet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager kom den 7/8 2014 til skade med sin venstre fod, da han på sit arbejde fik et pengeskab ned over den. Klager anmeldte skaden som en arbejdsskade og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte det varige men til 15 procent. Selskabet udbetalte på den baggrund mengodtgørelse svarende til 15 procent den 17/3 2017. Klager klagede over afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Ankestyrelsen, som ved afgørelse af 8/1 2018 nedsatte det varige men til 10 procent. Herefter stævnede klager Ankestyrelsen, og i forbindelse hermed blev sagen forelagt Retslægerådet. På baggrund af Retslægerådets vurdering traf Ankestyrelsen en ny afgørelse af 5/5 2021, hvor de forhøjede det varige men til 30 procent. Klager rettede den 25/5 2021 henvendelse til selskabet med anmodning om udbetaling af yderligere 15 procent mengodtgørelse. Selskabet afviste kravet under henvisning til at sagen var forældet. Selskabet anførte, at der var tale om det samme krav, idet der ikke forelå dokumentation for at klagers tilstand var forværret. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at betale yderligere dækning under henvisning til, at klagers eventuelle krav er forældet. Nævnet fandt, at den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens xxxPARAGRAPHxxx 2 og xxxPARAGRAPHxxx 3 og forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 1, senest udløb den 7/8 2017, og at den supplerende 1-årige forældelsesfrist efter xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, 1. pkt., udløb den 17/3 2018. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det af de lægelige oplysninger ikke fremgik, at der var indtrådt en forværring af klagers tilstand efter den 17/3 2017, hvor selskabet udbetalte mengodtgørelse til klager. Det fremgik herved bl.a. af journalnotat fra egen læge af 19/3 2015 og af ambulantepikrise fra smerteklinik af 18/8 2016, at CRPS var konstateret hos klager, forud for Retslægerådets udtalelse. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af forsikringsbetingelsernes pkt. 21, at genoptagelse kræver lægelig dokumentation for, at følgerne efter ulykken er blevet forværret, og at der på det foreliggende grundlag ikke var ført bevis for, at der er indtruffet en forværring. Nævnet bemærkede, at den omstændighed, at klager havde valgt at videreføre sagen mod Ankestyrelsen i arbejdsskadesagen med inddragelse af bl.a. Retslægerådet ikke kunne føre til andet resultat, når klager ikke havde indgået aftale med selskabet om ikke at gøre forældelse gældende. Det kunne heller ikke føre til andet resultat, at Retslægerådet i sin vurdering havde henført klagers gener i videre omfang til ulykkestilfældet end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen og formentligt også det indklagede selskab havde gjort forud for Retslægerådets udtalelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ULYKKESTILFÆLDE, ARBEJDSSKADE, FORÆLDELSE, FORVÆRRING

Kilde

Flere sager om samme emne