Standsning af erhvervsevneydelser efter observation af aktivitetsniveau

En mand havde i mange år modtaget udbetalinger for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sin pensionsordning på grund af hovedpine, migræne og smerter i ryg og knæ. Han havde gennem årene været i forskellige fleksjob, senest 12 timer om ugen, og fra 2019 i et permanent fleksjob. Selskabet foretog observationer af ham over 12 dage og standsede udbetalingerne i 2021 med henvisning til, at han fremstod med et højt aktivitetsniveau, der ikke stemte overens med det oplyste sygdomsbillede. Da selskabet havde udbetalt ydelser i cirka 13 år uden at kunne påvise, at den oprindelige afgørelse havde været for lempelig, fandt nævnet, at selskabet skulle bevise en reel bedring i klagers tilstand for at kunne stoppe udbetalingerne. Nævnet fandt, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde, blandt andet fordi klager selv havde oplyst, at han kunne arbejde 12 timer om ugen, og fordi der var betydelige uoverensstemmelser mellem de gener, han havde beskrevet, og det aktivitetsniveau, observationerne viste. Sagen viser, at selskaber, der ønsker at stoppe langvarige udbetalinger, skal kunne dokumentere en faktisk forbedring, og at observationsmateriale kan tillægges afgørende vægt, når det er i klar modstrid med klagers egne oplysninger.