Standsning af erhvervsevneydelser efter observation af aktivitetsniveau
- Selskab
- Nordea Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · observation · bevisbyrde · fleksjob · præmiefritagelse
Hvad sagen handlede om
En mand havde i mange år modtaget udbetalinger for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra sin pensionsordning på grund af hovedpine, migræne og smerter i ryg og knæ. Han havde gennem årene været i forskellige fleksjob, senest 12 timer om ugen, og fra 2019 i et permanent fleksjob. Selskabet foretog observationer af ham over 12 dage og standsede udbetalingerne i 2021 med henvisning til, at han fremstod med et højt aktivitetsniveau, der ikke stemte overens med det oplyste sygdomsbillede. Da selskabet havde udbetalt ydelser i cirka 13 år uden at kunne påvise, at den oprindelige afgørelse havde været for lempelig, fandt nævnet, at selskabet skulle bevise en reel bedring i klagers tilstand for at kunne stoppe udbetalingerne. Nævnet fandt, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde, blandt andet fordi klager selv havde oplyst, at han kunne arbejde 12 timer om ugen, og fordi der var betydelige uoverensstemmelser mellem de gener, han havde beskrevet, og det aktivitetsniveau, observationerne viste. Sagen viser, at selskaber, der ønsker at stoppe langvarige udbetalinger, skal kunne dokumentere en faktisk forbedring, og at observationsmateriale kan tillægges afgørende vægt, når det er i klar modstrid med klagers egne oplysninger.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets standsning af udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse. Klager, som var født i 1970'erne, havde gener i form af daglig hovedpine, migræneanfald ca. 2 gange om ugen og daglige smerter i lænderyg og højre knæled. Det var oplyst, at han var tilkendt fleksjob i kommunalt regi i 2002. I 2007 blev han ansat i et fleksjob og i 2014 fik han nyt fleksjob i sin ægtefælles virksomhed, 12 timer om ugen. Den 2/10 2019 overgik han til et permanent fleksjob. Selskabet havde foretaget observationer af klager over 12 dage. Klager anførte blandt andet, at selskabets observationer ikke var et udtryk for hans samlede sygdomsbillede, da der var tale om øjebliksbilleder, som alene viste, at han var i stand til at forlade sin bopæl og deltage i lettere fysisk arbejde. Selskabet havde udbetalt dækning ved tab af erhvervsevne fra 1997 til 2004 og igen fra 1/7 2007 til 1/1 2021, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til at klagers erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst 2/3. Selskabet anførte blandt andet, at klager ved observationerne var set med et højt aktivitetsniveau i løbet af dagen, og at der var tale om omfattende aktiviteter, som kunne omsættes til en erhvervsevne i en sådan grad, at resterhvervsevnen oversteg 1/3 væsentligt. Selskabet havde ydet dækning ved tab af erhvervsevne i ca. 13 år. Selskabet havde ikke sandsynliggjort, at selskabets oprindelige afgørelse byggede på alt for lempelige vurderinger af klager, og således haft kulancemæssigt præg. Nævnet fandt, at selskabet i en sådan situation skulle bevise, at der var indtruffet en sådan bedring i klagers forhold, at han ikke længere havde det hidtil dækningsberettigende erhvervsevnetab. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at selskabet havde bevist, at klagers erhvervsevne efter den 1/1 2021 ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde oplyst, at han kunne arbejde 12 timer om ugen. Nævnet lagde også vægt på, at der var uoverensstemmelser mellem de gener som klager havde oplyst om til selskabet, læger og kommune og de aktiviteter/det aktivitetsniveau, der var detaljeret beskrevet i de fremlagte observationsrapporter. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, OBSERVATION, BEVISBYRDE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …