Strid om forrentning af menerstatning for knæskade efter lang sagsbehandling

Klager kom til skade med sit knæ og anmeldte skaden til sin ulykkesforsikring efter et længere behandlingsforløb. Sagen trak sig i flere år, blandt andet fordi klager blev henvist til yderligere genoptræning, og fordi selskabet efterfølgende havde svært ved at indhente de rette lægejournaler på grund af hyppige lægeskift og forsinkelser under coronapandemien. Selskabet anerkendte til sidst et varigt mén på 5 procent og betalte erstatning med forrentning fra januar 2021. Klager mente, at selskabet burde have indhentet den afgørende funktionsattest langt tidligere. Ankenævnet vurderede, at selskabets sagsbehandling var i orden op til august 2019, hvor klager blev bedt om at vende tilbage efter sin genoptræning. Men fra klagers fornyede henvendelse i februar 2020 fandt nævnet, at selskabet var skyld i en unødig forsinkelse, dels ved uden grund at indhente allerede foreliggende journaloplysninger igen, dels ved at kontakte forkerte læger og først meget sent spørge klager om, hvem hans nye læge var. Nævnet gav derfor klager delvis ret og fastsatte, at renterne af erstatningen skulle beregnes fra et tidligere, skønsmæssigt fastsat tidspunkt. Sagen viser, at selskaber kan blive mødt med krav om forrentning fra et tidligere tidspunkt, hvis egne fejl og forsinkelser i sagsbehandlingen har trukket udbetalingen unødigt i langdrag.