Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Dækning af knæskade efter smæld under løb trods artrose

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96865Medhold til klager
Selskab
Topdanmark
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
årsagssammenhæng · forudbestående lidelse · knæskade · speciallægeerklæring · mengrad

Hvad sagen handlede om

Klager fik et smæld i venstre knæ under løb og pådrog sig en skade, som selskabet afviste at dække med henvisning til, at skaden skyldtes forudbestående degenerative forandringer. Klager anførte, at han ikke tidligere havde haft knæproblemer. Nævnet fandt, at klager havde sandsynliggjort, at hans men som følge af ulykken kunne være på mindst 5 procent, og at de foreliggende journalnotater fra sygehuset ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, hvor stor en del af generne der kunne henføres til ulykken, og hvor meget der skyldtes de beskrevne artroseforandringer af grad 1. Nævnet lagde vægt på, at diagnosen var traumatisk menisk-ruptur, at artrose grad 1 ikke i sig selv kunne forklare symptomerne, og at klagers symptomer debuterede umiddelbart efter hændelsen uden forudgående knæproblemer. Selskabet blev derfor pålagt at indhente en speciallægeerklæring og eventuelt en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, inden en ny afgørelse blev truffet. Sagen viser, at selskaber ikke uden videre kan afvise dækning med henvisning til aldersrelaterede forandringer, hvis de lægelige oplysninger samlet peger på en traumatisk skade, og at der i tvivlstilfælde skal indhentes bedre lægefagligt grundlag.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager fik under løbeaktivitet et smæld i venstre knæ og pådrog sig i den forbindelse en skade. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden skyldtes forudbestående degenerative forandringer. Klager anførte, at han ikke tidligere havde haft knæproblemer. Nævnet fandt, at klager havde antageliggjort, at hans men som følge af ulykken kunne være på mindst 5 procent. Nævnet fandt, at journalnotaterne fra sygehuset ikke var et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, når det skulle afgøres, i hvilken grad klagers gener kunne henføres til ulykken, og i hvilken grad generne kunne henføres til de beskrevne artroseforandringer af grad 1. Selskabet skulle derfor indhente en speciallægeerklæring. Når denne speciallægeerklæring forelå, skulle selskabet - hvis selskabet ikke kunne imødekomme klagers krav - indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabet skulle lade det nye materiale - herunder den vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - indgå ved en fornyet stillingtagen til klagers anmeldelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det af de lægelige oplysninger fremgik, at der sås degenerative forandringer og artroseforandringer grad 1 i knæet, at artrose grad 1 ikke kunne forårsage de beskrevne symptomer og at diagnosen var 'traumatisk ruptur af menisk i knæled'. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke tidligere havde haft symptomer fra knæet, at symptomerne debuterede straks, og at det af de lægelige oplysninger fremgik, at klagers symptomer var i overensstemmelse med diagnosen 'traumatisk ruptur af menisk i knæled'. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, ULYKKESTILFÆLDE, FORUDBESTÅENDE LIDELSE, KNÆSKADE

Kilde

Flere sager om samme emne