Strid om méngrad efter fald fra bænk og hjernerystelse

Sagen handlede om en mand, der faldt ned fra en bænk og fik en hjernerystelse. Han oplevede efterfølgende hovedpine, kvalme, svimmelhed og synsbesvær, men opsøgte først læge over et år senere på grund af et kompliceret udredningsforløb. Selskabet afviste at anerkende fuld dækning, fordi det mente, at der manglede dokumentation for såkaldte brosymptomer, altså symptomer der har været til stede kontinuerligt fra ulykken og frem. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede først et varigt mén på 5 procent, men ændrede senere vurderingen til under 5 procent, da man ikke fandt tilstrækkelig dokumentation for årsagssammenhæng. Nævnets flertal kom til den modsatte konklusion og fandt, at klager havde sandsynliggjort brosymptomer og dermed årsagssammenhæng mellem faldet og de vedvarende gener. Nævnet fastsatte derfor méngraden til 5 procent i overensstemmelse med den første vurdering. Selskabet valgte efterfølgende at udbetale erstatning ud fra forretningsmæssige hensyn, selvom det ikke anerkendte at være bundet af afgørelsen. Sagen viser, at det kan være afgørende for udfaldet, om man kan dokumentere en sammenhængende symptomudvikling fra skadetidspunktet, selv hvis lægebesøg er forsinket af komplicerede omstændigheder.