Fik medhold i krav om erstatning for tab af erhvervsevne
- Selskab
- Nordea Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · førtidspension · præmiefritagelse · smerter · dokumentation
Hvad sagen handlede om
Klager havde gennem mange år haft omfattende helbredsmæssige problemer, herunder følger efter piskesmæld, skuldergener, knæproblemer, akillessenebetændelse og senere lændesmerter, og havde i en periode arbejdet i fleksjob med gradvist reduceret timetal. Hun søgte om dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1. juli 2016, men selskabet afviste dette med henvisning til, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat med mindst to tredjedele, som var kravet efter forsikringsvilkårene. Nævnet kom til et andet resultat og fandt, at klager havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst to tredjedele fra den angivne dato. Nævnet lagde vægt på de omfattende og vedvarende fysiske gener, de varige skånehensyn klager havde haft siden 2016, en speciallægeerklæring der vurderede erhvervsevnen som varigt væsentligt nedsat inden for alle realistiske erhverv, samt det faktum, at klagers arbejdsevne reelt var blevet afprøvet gennem flere år i fleksjob og senere virksomhedspraktikker uden succes, selv med tilpassede skånehensyn. Klager fik derfor medhold i både erstatning for erhvervsevnetab og præmiefritagelse. Sagen viser, at en langvarig og dokumenteret arbejdsprøvning, kombineret med lægelige vurderinger og konkrete skånehensyn, kan udgøre stærkt bevis for en varig nedsættelse af erhvervsevnen, selv hvis et selskab oprindeligt vurderer anderledes.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning for tab af erhvervsevne fra den 1/7 2016 samt afslag på præmiefritagelse. Klager pådrog sig i 2003 piskesmæld og forstuvning af begge overarme. Hun var sygemeldt en periode som følge af smerter i nakke/skulderåg og arme. Hun gennemgik revalideringsforløb, hvor hun tog ny uddannelse med afslutning i 2007. I 2010 blev hun tilkendt fleksjob på 20 timer ugentligt som følge af skuldergenerne og depressive perioder. I 2011 fik hun smerter i begge akillessener og blev sygemeldt i 2012, hvor hun også fik konstateret menisklæsion og slidgigt i venstre knæ. I 2013 fik hun indopereret en stimuleringselektrode i lukkemusklen i endetarmen. I 2014 og 2015 blev hun opereret for akillessenebetændelse på begge sider, og i januar 2015 fik hun tilkendt nyt fleksjob på 6 timer ugentligt. I 2015 tilkom gangsmerter under højre hæl som følge af hælspore. I oktober 2016 tilkom forværring af skuldersmerter i højre skulder og i 2017 blev hun opsagt fra sit fleksjob på grund af forværring af helbredet. Fra 2017-2020 gennemgik klager flere virksomhedspraktikker, i 2020 noterede man lændesmerter med udstråling til ben, og hun fik i kommunalt regi førtidspension pr. 1/10 2020. Klager anførte, at hendes sygdomme havde nedsat hendes erhvervsevne betydeligt, og at der ikke var flere behandlingsmuligheder. Selskabet afviste at yde dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1/7 2016 med henvisning til, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 2/3. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1/7 2016 var varigt nedsat med mindst 2/3. Selskabet skulle derfor yde dækning samt præmiefritagelse fra den 1/7 2016. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager siden primo 2016 havde haft omfattende fysiske gener i form af belastningssmerter fra venstre skulder, belastningssmerter fra venstre knæ, konstante smerter i højre skulder svarende til mellem 3 og 8 på en skala fra 0-10, hyppigt tilbagevendende nakkesmerter og hovedpine, belastningssmerter ved begge akillessener og gangsmerter under højre hæl. Hun havde derudover dårlig søvn nogle nætter som følge af smerterne samt nedsat hukommelse og koncentrationsevne. Fra oktober 2016 tilkom der desuden forværring af skuldersmerterne i højre skulder, og i 2020 blev noteret lændesmerter med udstråling til ben. Nævnet lagde videre vægt på, at klager siden 2016 havde haft varige skånehensyn i form af afvekslende gående, stående og siddende arbejde, uden tunge løft, undgå yderstillinger i skuldrene, undgå ensidigt gentaget og kraftbetonet arbejde med armene over skulderhøjde samt undgå knæliggende og hugsiddende arbejde. Nævnet lagde også vægt på, at speciallæge ved erklæring af 15/3 2016 vurderede, at erhvervsevnen var varigt nedsat i væsentlig grad indenfor alle realistiske erhverv. Nævnet lagde endelig vægt på, at klagers arbejdsevne havde været prøvet i fleksjob fra 2010 til 2017, startende med 20 timer ugentligt, som løbende blev reduceret på grund af helbredstilstanden, således at det ugentligt timeantal fra januar 2015 til 2017 alene var på 6 timer ugentligt. Klager blev herefter arbejdsprøvet i flere virksomhedspraktikker over en 3-årig periode, hvor klager, til trods for at skånehensynene blev imødekommet i de seneste to praktikker, alene arbejdede 6 timer ugentligt. Klager medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, FØRTIDSPENSION, PRÆMIEFRITAGELSE, SMERTER, SKULDER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …