Fik medhold i krav om erstatning for tab af erhvervsevne

Klager havde gennem mange år haft omfattende helbredsmæssige problemer, herunder følger efter piskesmæld, skuldergener, knæproblemer, akillessenebetændelse og senere lændesmerter, og havde i en periode arbejdet i fleksjob med gradvist reduceret timetal. Hun søgte om dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1. juli 2016, men selskabet afviste dette med henvisning til, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat med mindst to tredjedele, som var kravet efter forsikringsvilkårene. Nævnet kom til et andet resultat og fandt, at klager havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst to tredjedele fra den angivne dato. Nævnet lagde vægt på de omfattende og vedvarende fysiske gener, de varige skånehensyn klager havde haft siden 2016, en speciallægeerklæring der vurderede erhvervsevnen som varigt væsentligt nedsat inden for alle realistiske erhverv, samt det faktum, at klagers arbejdsevne reelt var blevet afprøvet gennem flere år i fleksjob og senere virksomhedspraktikker uden succes, selv med tilpassede skånehensyn. Klager fik derfor medhold i både erstatning for erhvervsevnetab og præmiefritagelse. Sagen viser, at en langvarig og dokumenteret arbejdsprøvning, kombineret med lægelige vurderinger og konkrete skånehensyn, kan udgøre stærkt bevis for en varig nedsættelse af erhvervsevnen, selv hvis et selskab oprindeligt vurderer anderledes.