Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Fik medhold i krav om erstatning for tab af erhvervsevne

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96511Medhold til klager
Selskab
Nordea Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · førtidspension · præmiefritagelse · smerter · dokumentation

Hvad sagen handlede om

Klager havde gennem mange år haft omfattende helbredsmæssige problemer, herunder følger efter piskesmæld, skuldergener, knæproblemer, akillessenebetændelse og senere lændesmerter, og havde i en periode arbejdet i fleksjob med gradvist reduceret timetal. Hun søgte om dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1. juli 2016, men selskabet afviste dette med henvisning til, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat med mindst to tredjedele, som var kravet efter forsikringsvilkårene. Nævnet kom til et andet resultat og fandt, at klager havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst to tredjedele fra den angivne dato. Nævnet lagde vægt på de omfattende og vedvarende fysiske gener, de varige skånehensyn klager havde haft siden 2016, en speciallægeerklæring der vurderede erhvervsevnen som varigt væsentligt nedsat inden for alle realistiske erhverv, samt det faktum, at klagers arbejdsevne reelt var blevet afprøvet gennem flere år i fleksjob og senere virksomhedspraktikker uden succes, selv med tilpassede skånehensyn. Klager fik derfor medhold i både erstatning for erhvervsevnetab og præmiefritagelse. Sagen viser, at en langvarig og dokumenteret arbejdsprøvning, kombineret med lægelige vurderinger og konkrete skånehensyn, kan udgøre stærkt bevis for en varig nedsættelse af erhvervsevnen, selv hvis et selskab oprindeligt vurderer anderledes.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning for tab af erhvervsevne fra den 1/7 2016 samt afslag på præmiefritagelse. Klager pådrog sig i 2003 piskesmæld og forstuvning af begge overarme. Hun var sygemeldt en periode som følge af smerter i nakke/skulderåg og arme. Hun gennemgik revalideringsforløb, hvor hun tog ny uddannelse med afslutning i 2007. I 2010 blev hun tilkendt fleksjob på 20 timer ugentligt som følge af skuldergenerne og depressive perioder. I 2011 fik hun smerter i begge akillessener og blev sygemeldt i 2012, hvor hun også fik konstateret menisklæsion og slidgigt i venstre knæ. I 2013 fik hun indopereret en stimuleringselektrode i lukkemusklen i endetarmen. I 2014 og 2015 blev hun opereret for akillessenebetændelse på begge sider, og i januar 2015 fik hun tilkendt nyt fleksjob på 6 timer ugentligt. I 2015 tilkom gangsmerter under højre hæl som følge af hælspore. I oktober 2016 tilkom forværring af skuldersmerter i højre skulder og i 2017 blev hun opsagt fra sit fleksjob på grund af forværring af helbredet. Fra 2017-2020 gennemgik klager flere virksomhedspraktikker, i 2020 noterede man lændesmerter med udstråling til ben, og hun fik i kommunalt regi førtidspension pr. 1/10 2020. Klager anførte, at hendes sygdomme havde nedsat hendes erhvervsevne betydeligt, og at der ikke var flere behandlingsmuligheder. Selskabet afviste at yde dækning for tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra 1/7 2016 med henvisning til, at klagers erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 2/3. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1/7 2016 var varigt nedsat med mindst 2/3. Selskabet skulle derfor yde dækning samt præmiefritagelse fra den 1/7 2016. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager siden primo 2016 havde haft omfattende fysiske gener i form af belastningssmerter fra venstre skulder, belastningssmerter fra venstre knæ, konstante smerter i højre skulder svarende til mellem 3 og 8 på en skala fra 0-10, hyppigt tilbagevendende nakkesmerter og hovedpine, belastningssmerter ved begge akillessener og gangsmerter under højre hæl. Hun havde derudover dårlig søvn nogle nætter som følge af smerterne samt nedsat hukommelse og koncentrationsevne. Fra oktober 2016 tilkom der desuden forværring af skuldersmerterne i højre skulder, og i 2020 blev noteret lændesmerter med udstråling til ben. Nævnet lagde videre vægt på, at klager siden 2016 havde haft varige skånehensyn i form af afvekslende gående, stående og siddende arbejde, uden tunge løft, undgå yderstillinger i skuldrene, undgå ensidigt gentaget og kraftbetonet arbejde med armene over skulderhøjde samt undgå knæliggende og hugsiddende arbejde. Nævnet lagde også vægt på, at speciallæge ved erklæring af 15/3 2016 vurderede, at erhvervsevnen var varigt nedsat i væsentlig grad indenfor alle realistiske erhverv. Nævnet lagde endelig vægt på, at klagers arbejdsevne havde været prøvet i fleksjob fra 2010 til 2017, startende med 20 timer ugentligt, som løbende blev reduceret på grund af helbredstilstanden, således at det ugentligt timeantal fra januar 2015 til 2017 alene var på 6 timer ugentligt. Klager blev herefter arbejdsprøvet i flere virksomhedspraktikker over en 3-årig periode, hvor klager, til trods for at skånehensynene blev imødekommet i de seneste to praktikker, alene arbejdede 6 timer ugentligt. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, FØRTIDSPENSION, PRÆMIEFRITAGELSE, SMERTER, SKULDER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne