Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Ulykkesforsikring: dækning af skulderskader efter to hændelser i 2016

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96507Medhold til klager
Selskab
ETU Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forældelsesloven
Stikord
ulykkestilfælde · forældelse · anmeldelse · arbejdsskade · følgeskade

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en mand, der havde anmeldt to hændelser til sin ulykkesforsikring, en skulderskade i januar 2016 og en yderligere hændelse i september 2016. Selskabet afviste dækning for den første hændelse og mente, at kravet vedrørende den anden hændelse var forældet, fordi der ikke var indgivet en formel skadeanmeldelse inden fristens udløb. Klager mente, at de to hændelser skulle vurderes samlet, og at der ikke var indtrådt forældelse. Nævnet fandt, at et brev fra klagers advokat, som bad om erstatning for begge hændelser, måtte anses som en tilstrækkelig anmeldelse, selv om det ikke var en traditionel skadeanmeldelse. Selskabet kunne derfor ikke afvise kravet med henvisning til forældelse. Nævnet fandt desuden, at klager havde bevist, at han var udsat for en ulykke i januar 2016, og at der kunne være en sådan sammenhæng mellem de to hændelser, at følgerne i det væsentlige skyldtes den første ulykke. Selskabet skulle derfor genoptage sagen og indhente en vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sagen viser, at en anmeldelse ikke nødvendigvis skal ske på en bestemt blanket, hvis selskabet på anden måde har fået de nødvendige oplysninger, og at sammenhængende skader kan blive vurderet samlet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte, at han var kommet til skade med venstre skulder den 15/1 2016. Senere anmodede han om udbetaling af erstatning svarende til 10 procent varigt men for skuldergener, idet ulykkesforsikringen dækkede begge de hændelser, han havde været udsat for. Den 29/11 2019 afviste selskabet dækning for hændelsen den 15/1 2016, og bad samtidigt om udfyldelse af en anmeldelsesblanket for hændelsen den 12/9 2016, yderligere lægelige oplysninger samt alle akterne fra arbejdsskadessagen. Parterne indgik den 4/12 2019 en suspensionsaftale, hvor løbende forældelsesfrister blev suspenderet indtil 1 år efter ny afgørelse fra Ankestyrelsen. Den 16/6 2020 bad klager om en fornyet stillingtagen til den samlede mengrad. Selskabet fastholdte afvisningen af hændelsen den 15/1 2016. Selskabet anførte, at klager ikke havde været udsat for en ulykke i forsikringens forstand, idet hændelsen dels ikke var egnet til at medføre varig personskade, og idet hændelsen dels ikke var pludselig. I forhold til hændelsen den 12/9 2016 fastholdte selskabet, at der var indtrådt forældelse den 16/6 2020, hvor der blev anmodet om en fornyet stillingtagen til mengraden. Selskabet anførte, at klager ikke fremsendte en skadeanmeldelse inden indtrædelse af den 3-årige forældelsesfrist, jf. forældelsesloven, og at hændelsen ikke var omfattet af suspensionsaftalen. Klager anførte, at hændelserne skulle vurderes samlet, idet skaderne ikke kunne adskilles tilstrækkeligt. Han henviste til arbejdsskadesagen, hvor hændelsen den 15/1 2016 blev anerkendt som en arbejdsskade, og Ankestyrelsen vurderede det samlede varige men som følge af hændelserne til 10 procent. I forhold til hændelsen den 12/9 2016 anførte han, at der ikke var indtrådt forældelse. Nævnet fandt, at klager den 3/3 2017 anmeldte hændelsen den 15/1 2016, og at klagers daværende advokat ved brev af 22/11 2018 anmodede om udbetaling af erstatning for varigt men for de to hændelser samlet. Nævnet fandt, at anmeldelseskravet som følge af brevet af 22/11 2018 kunne anses for at være opfyldt på trods af, at klager ikke havde indgivet en traditionel anmeldelse til selskabet, idet klager på anden relevant måde havde givet selskabet sådanne relevante informationer om hændelsen den 12/9 2016, at dette efter omstændighederne måtte betragtes som en anmeldelse i overensstemmelse med de krav, selskabet havde stillet i forsikringsbetingelserne. Nævnet fandt på den baggrund, at selskabet ikke var berettiget til at afvise klagers eventuelle krav med henvisning til forældelse. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at han den 15/1 2016 var udsat for en ulykke. Nævnet fandt, at klager havde antageliggjort, at der kunne være en sådan sammenhæng mellem ulykkestilfældene den 15/1 2016 og den 12/9 2016, at følgerne af uheldet den 12/9 2016 i det væsentlige måtte tilskrives følgerne af det dækningsberettigende ulykkestilfælde den 15/1 2016. Selskabet skulle derfor genoptage sagsbehandlingen og skulle indhente og betale for en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vurdering af, om skaden den 12/9 2016 var en følgeskade til skaden den 15/1 2016 eller måtte betragtes som en selvstændig skade. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, ULYKKESTILFÆLDE, FORUDBESTÅENDE LIDELSE, ARBEJDSSKADE, FORÆLDELSE, ANMELDELSE, BEVIS, HOVEDÅRSAG, SKULDER, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

Kilde

Flere sager om samme emne