Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab grundet psykisk lidelse

Klager havde i en årrække modtaget midlertidig dækning for tab af erhvervsevne på grund af en personlighedsforstyrrelse og periodevise depressioner. Da selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, blev dækningen stoppet, fordi selskabet vurderede, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige årsager. Klager henviste til en senere speciallægeerklæring, som viste, at hendes tilstand ikke var forbedret, og at prognosen var dårlig. Ankenævnet fandt, at selskabet ikke kunne kritiseres for at stoppe udbetalingen, da klager ikke havde bevist, at hun med rette skånehensyn ikke kunne tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for personer med lignende uddannelse og alder. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger og fandt, at klagers skånehensyn var relativt begrænsede. Sagen viser, at ved vurdering af erhvervsevnetab lægges der stor vægt på lægelig dokumentation, og at det er forsikringstager, der skal bevise, at erhvervsevnen faktisk er nedsat i den grad, forsikringsbetingelserne kræver, for at få fortsat udbetaling.