Erhvervsevnetab afvist efter forsikringens ophør ved manglende betaling

Sagen omhandlede en klage over selskabets afslag på fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsydelser. Klager blev sygemeldt med stressreaktion og tilbagefald af depressive symptomer og fik udbetalt midlertidige ydelser fra selskabet i en periode. Forsikringen ophørte senere på grund af manglende præmiebetaling. Klager ønskede, at selskabet skulle foretage en ny vurdering af hendes erhvervsevne efter forsikringens ophør. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at ophæve forsikringen som følge af den manglende betaling, og lagde her det såkaldte skadevirkningsprincip til grund, hvorefter det afgørende er, om erhvervsevnen var tilstrækkeligt nedsat inden forsikringens ophør. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne, hverken midlertidigt eller generelt, var nedsat med mindst halvdelen inden forsikringens ophørstidspunkt. Der blev lagt vægt på, at de lægelige oplysninger ikke beskrev helbredsgener, der var uforenelige med at kunne arbejde i et vist omfang, og at klager rent faktisk havde arbejdet 16-20 timer om ugen under en arbejdsprøvning. Sagen viser, at det er afgørende, hvornår i forsikringsforløbet en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen kan dokumenteres, og at manglende præmiebetaling kan få alvorlige konsekvenser for dækningen.