Standsede ydelser fra ulykkesforsikring efter to skader med rygsmerter

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kvinde fortsat var berettiget til udbetaling af ydelser efter to ulykkestilfælde, som havde givet hende smerter i ryg og nakke. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i en periode, men standsede senere udbetalingerne, fordi det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat i en grad, der berettigede til fortsat dækning efter forsikringsbetingelserne. Klager var uenig og mente, at hendes tilstand fortsat berettigede til udbetaling. Ankenævnet gennemgik de lægelige oplysninger i sagen og fandt, at der var begrænsede objektive fund til støtte for en betydelig nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet lagde også vægt på, at klager kun havde været arbejdsprøvet i en funktion, hvor hun havde klaret at arbejde 16 timer om ugen, hvilket ikke understøttede, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, som betingelserne krævede. På denne baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde ført det nødvendige bevis, og at selskabets afgørelse om at stoppe udbetalingerne ikke kunne kritiseres. Sagen viser, at det er forsikringstager, der skal bevise en tilstrækkelig grad af nedsat erhvervsevne, og at konkrete arbejdsprøvningsresultater kan spille en central rolle i denne vurdering.