Afslag på tab af erhvervsevne efter fleksjob og rygproblemer
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · bevisbyrde · fleksjob · varig nedsættelse · lægelige oplysninger
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om, hvorvidt en klager var berettiget til udbetaling for tab af erhvervsevne efter et lønophør. Klager havde nedsat sin arbejdstid på grund af rygproblemer og var senere blevet tilkendt fleksjob. Selskabet afviste dækning, da det ikke fandt dokumentation for, at klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i forhold til et generelt erhverv, hvilket var det relevante vurderingsgrundlag efter klagers helbredstilstand var stationær. Nævnets flertal fandt, at klagers erhvervsevne var nedsat, men at han ikke havde bevist, at nedsættelsen var tilstrækkelig stor til at udløse dækning. Der blev lagt vægt på de lægelige oplysninger, som ikke beskrev helbredsgener uforenelige med arbejde på det brede arbejdsmarked, samt oplysninger om, at klagers reduktion i arbejdstid oprindeligt blev sat i forbindelse med eget firma og ikke rygproblemer. Sagen illustrerer, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnetabet er varigt og af en vis størrelse, og at lægelige oplysninger og øvrige sagsakter vejer tungt i vurderingen. Kunder bør være opmærksomme på, at dokumentation af helbredstilstand og årsagssammenhæng er afgørende for at få tilkendt erstatning ved uarbejdsdygtighed.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning for tab af erhvervsevne. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af forsikringsydelser efter den 1/5 2019, hvor klager havde lønophør. Klager anførte bl.a., at han i 2013 reducerede sin arbejdstid til 20 timer om ugen på grund af rygproblemerne, idet han ikke længere kunne varetage sit fuldtidsjob, hvilket blev bekræftet af den tidligere chef, og at den efterfølgende arbejdsprøvning hos arbejdsgiver 2 viste en væsentlig og varig nedsat erhvervsevne, hvorefter han blevet tilkendt fleksjob i kommunalt regi. Selskabet anførte, at der ikke forelå dokumentation for et helbredsmæssigt erhvervsevnetab på 50 procent eller derover, hverken i et generelt erhverv eller i klagers hidtidige erhverv, og at klagers helbredsmæssige tilstand var vurderet stationær siden medio 2017, hvorfor klagers erhvervsevne efter den 1/5 2019 skulle vurderes i forhold til et generelt erhverv. Derudover anførte selskabet, at klager ikke havde fremlagt oplysninger om sin indtægt efter ansættelsen i fleksjob, hvorfor selskabet ikke havde taget stilling til, hvorvidt klager opfyldte de økonomiske betingelser for udbetaling ved tab af erhvervsevne efter den 10/8 2020. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at vurdere klagers erhvervsevne efter den 1/5 2019 i forhold til et generelt erhverv. Nævnets flertal fandt, at klagers erhvervsevne var nedsat, men at han ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne efter den 1/5 2019 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at han med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde og tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Nævnet lagde navnlig lagt vægt på de lægelige oplysninger, hvori der efter nævnets vurdering ikke blev beskrevet helbredsgener, der var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked. Flertallet lagde også vægt på referatet af rundbordssamtale den 24/9 2018, hvoraf det fremgik, at HR-konsulenten ikke var bekendt med klagers rygproblemer, og at opfattelsen havde været, at klager fik ændre sin ansættelseskontrakt fra fuld tid til 20 timer på grund af eget firma. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, BEVIS, SMERTER, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSPRØVNING, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …