Afslag på tab af erhvervsevne efter fleksjob og rygproblemer

Sagen drejede sig om, hvorvidt en klager var berettiget til udbetaling for tab af erhvervsevne efter et lønophør. Klager havde nedsat sin arbejdstid på grund af rygproblemer og var senere blevet tilkendt fleksjob. Selskabet afviste dækning, da det ikke fandt dokumentation for, at klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i forhold til et generelt erhverv, hvilket var det relevante vurderingsgrundlag efter klagers helbredstilstand var stationær. Nævnets flertal fandt, at klagers erhvervsevne var nedsat, men at han ikke havde bevist, at nedsættelsen var tilstrækkelig stor til at udløse dækning. Der blev lagt vægt på de lægelige oplysninger, som ikke beskrev helbredsgener uforenelige med arbejde på det brede arbejdsmarked, samt oplysninger om, at klagers reduktion i arbejdstid oprindeligt blev sat i forbindelse med eget firma og ikke rygproblemer. Sagen illustrerer, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at erhvervsevnetabet er varigt og af en vis størrelse, og at lægelige oplysninger og øvrige sagsakter vejer tungt i vurderingen. Kunder bør være opmærksomme på, at dokumentation af helbredstilstand og årsagssammenhæng er afgørende for at få tilkendt erstatning ved uarbejdsdygtighed.