Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om mengrad for kognitive gener efter øjenskade

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 96018Medhold til selskabet
Selskab
Topdanmark
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
mengrad · årsagssammenheng · bevis · kognitive gener · hjernerystelse

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kvinde, der i 2016 kom til skade, da en karabinhage ramte hendes venstre øje, og hun samtidig fik et hårdt slag mod hovedet fra en jernstang. Hun blev blind på øjet og oplevede efterfølgende hovedpine og kognitive vanskeligheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede et varigt mén på 30 procent, men fandt ikke, at der kunne ydes yderligere mén for de kognitive gener, fordi disse ikke var dokumenteret i lægejournalerne. Klager mente, at et vidne havde set hende besvimet på ulykkesstedet, og at en speciallæge havde vurderet, at hun havde senfølger efter hjernerystelse. Nævnet fandt dog, at hun ikke havde løftet bevisbyrden for, at de kognitive gener skyldtes ulykken, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise sammenhængen mellem en skade og senere symptomer, og at denne bevisbyrde kan være svær at løfte, hvis lægejournalerne ikke understøtter forklaringen. Selskabet fik medhold, fordi der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at de kognitive gener var en følge af ulykken, og fordi mengradsvurderingen fulgte den officielle vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets mengradsvurdering. Klager fik den 30/4 2016 slynget en karbinhage mod venstre øje og fik samtidigt et hårdt slag mod venstre side af hovedet fra en jerstang. Klager blev blind på øjet og led efterfølgende af hovedpine og kognitive gener. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede et varigt men på 30 procent, og at der ikke kunne gives varigt men for klagers kognitive gener, da det ikke var dokumenteret i lægejournalerne, at klager havde været besvimet, haft hovedpine eller kastet op. Selskabet udbetalte godtgørelse for 30 procent varigt men. Klager anførte, at et vidne havde set hende været besvimet på ulykkesstedet, men at hun ikke havde været i stand til at forklare, hvad der var sket, da hun blev bragt ind på sygehuset, at en neurologisk speciallæge havde vurderet, at hun havde senfølger efter hjernerystelse, og at det hårde slag mod siden af hovedet uundgåeligt ville give hjernerystelse. Klager ønskede desuden, at selskabet redegjorde for, hvordan selskabet havde opgjort det skønsmæssigt fastsatte varige men til 30 procent. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes kognitive gener var en følge af ulykken. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, BEVIS, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

Kilde

Flere sager om samme emne