Afslag på menerstatning for øjenskade ved flytteuheld

Sagen handlede om en mand, der fik afslag på dækning for varigt men efter en ulykke, hvor han havde fået et hjørne af et vitrineskab i øjet under en flytning. Han fik efterfølgende nedsat syn og hovedpine, og krævede erstatning for et varigt men på mindst 5 procent. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og gener i det pågældende øje. Der blev indhentet en speciallægeerklæring, som viste, at der ikke kunne påvises objektive følger efter et traume i øjet. Speciallægen forklarede i stedet, at klageren havde en medfødt forskel i synsstyrke mellem de to øjne, som ubehandlet kunne give nedsat syn uafhængigt af ulykken. Selskabet lagde også vægt på, at klageren først søgte øjenlæge cirka tre måneder efter hændelsen, hvilket svækkede sandsynligheden for en direkte sammenhæng. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at han havde et varigt men på 5 procent som følge af den anmeldte hændelse, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise årsagssammenhængen mellem en skade og en konkret hændelse, og at hurtig lægehenvendelse efter en ulykke kan have betydning for at dokumentere denne sammenhæng senere.