Afslag på dækning af erhvervsevnetab efter raskmelding fra fleksjob

Sagen drejede sig om en klager, der havde været sygemeldt med depression og angst samt en nervebetændelse i ben og fødder. Hun var i fleksjob og blev efter en periode med sygemelding raskmeldt i januar 2017, hvorefter hun fortsatte i fleksjob, men med færre timer end tidligere. Selskabet afviste at dække erhvervsevnetab for perioden efter januar 2017 med den begrundelse, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat til en tredjedel eller derunder. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke var blevet forsøgt optrappet i arbejdstid efter sin tilbagevenden, samt at et afslutningsnotat fra en behandlingsenhed viste, at hun var i fuld remission efter en moderat depression. En speciallægeerklæring beskrev også, at nervebetændelsen gav visse fysiske begrænsninger, men at hjemmefunktionen ikke var påvirket, og at den primære årsag til nedsat erhvervsevne var den psykiske lidelse, som blev vurderet velbehandlet og stabil. På denne baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen. Sagen viser, at det er afgørende at kunne dokumentere en reel og varig nedsættelse af arbejdsevnen, og at forsøg på optrapning i arbejdstid samt lægelige vurderinger om stabilisering kan tale imod, at kravet er opfyldt.