Uenighed om mengrad og advokatomkostninger i børnesygeforsikring efter dødsfald

Sagen handlede om en børnesygeforsikring, der dækkede varigt mén som følge af sygdom. Den forsikrede, som senere afgik ved døden, havde fået konstateret kræft, og selskabet havde udbetalt a conto erstatning svarende til en mengrad på 50 procent. Efter dødsfaldet krævede dødsboet erstatning for en mengrad på 100 procent samt dækning af advokatomkostninger. Selskabet anerkendte, at mengraden på stationærtidspunktet faktisk var 100 procent, men afviste at betale mere, fordi selskabet ikke havde haft de nødvendige oplysninger til at fastsætte en højere mengrad på det tidspunkt, hvor forsikrede døde. Nævnet fandt, at sygdommens endelige følger kunne fastslås, allerede inden forsikrede blev myndig, og at erstatningen derfor tilfaldt værgen efter forsikringsbetingelserne. Selskabet blev derfor pålagt at betale den resterende erstatning samt 20.000 kroner inklusive moms til dækning af advokatudgifter forud for sagens indbringelse for nævnet. Selskabet valgte efterfølgende at følge afgørelsen frivilligt, selv om det havde tilkendegivet ikke at ville være bundet. Sagen viser, at tidspunktet for, hvornår en sygdoms følger kan fastlægges endeligt, kan have stor betydning for, hvem erstatningen tilfalder, og at forsikringsbetingelsernes ordlyd om udbetaling og forfaldstid er afgørende.