Klage over manglende rådgivning om sygdomsdækning i børneforsikring

Sagen handlede om, hvorvidt selskabet havde givet fejlagtig rådgivning i 2018, da klager tegnede en tilvalgsdækning for kritisk sygdom til sine børn. Klager mente, at han skulle have været rådgivet til også at tegne dækning for almindelig sygdom, og at selskabets undladelse heraf var ansvarspådragende, da et af hans børn senere blev opereret for en udposning på hovedpulsåren. Selskabet afviste, da denne diagnose ikke var omfattet af dækningen for kritisk sygdom, og fordi der ikke var tegnet den bredere sygdomsdækning. Ankenævnet lagde vægt på, at rådgivningen fandt sted før reglerne om krav- og behovsprøvelse trådte i kraft, hvilket betød, at det var klager, der skulle bevise, at rådgivningen havde været fejlbehæftet. Da telefonsamtalen ikke var gemt, og der ikke fandtes notater, der understøttede klagers version, fandt nævnet, at klager ikke havde ført dette bevis. Nævnet konstaterede desuden, at den konkrete diagnose slet ikke var dækningsberettigende under den tegnede dækning, uanset rådgivningsspørgsmålet. Sagen viser, at det kan være vanskeligt at bevise indholdet af en mundtlig rådgivningssamtale flere år senere, og at det derfor er en god idé for forbrugere at bede om skriftlig bekræftelse af, hvilke dækninger der er blevet gennemgået og valgt ved tegning af forsikring.