Uenighed om husets handelsværdi efter brand på ejendommen
- Selskab
- Alm. Brand
- Beløb i tvisten
- 375.000 DKK
- Lovhenvisninger
- forsikringsaftaleloven § 39
- Stikord
- erstatningsopgørelse · brand · dagsværdi · handelsværdi · bevisbyrde
Hvad sagen handlede om
Tvisten drejede sig om erstatningens størrelse efter en brand, der havde ødelagt en bygning. Klager mente, at huset var værd omkring 2 mio. kr. og krævede desuden, at selskabet skulle betale for en uvildig tredje ejendomsmæglervurdering. Selskabet havde baseret sit tilbud på 375.000 kr. på to indhentede mæglervurderinger og fastholdt, at der skulle betales bygningens handelsværdi, uden fradrag for grundværdi, da forsikringstager fortsat ejede grunden efter branden. Nævnet bemærkede, at handelsværdi for en fast ejendom må vurderes ud fra, hvad et tilsvarende hus i området kunne sælges for, og ikke ud fra genanskaffelse af en tilsvarende ny genstand. Da klager ikke kunne bevise, at han havde krav på mere end det tilbudte beløb, og da selskabet havde beregnet et gennemsnit af to fagkyndige vurderinger, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere afgørelsen. Der var heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for en tredje vurdering. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der skal bevise et krav om yderligere erstatning, og at selskabets brug af flere uafhængige mæglervurderinger normalt anses som tilstrækkeligt grundlag for en rimelig erstatningsopgørelse.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets erstatningsopgørelse efter en anmeldt brand på ejendommen. Klagers advokat anførte, at huset repræsenterede en værdi opgjort efter dagsværdi til anslået 2 mio. kr. Han anførte endvidere, at selskabet var forpligtet til at betale for en uvildig og i enighed udpeget ejendomsmæglers vurdering af ejendommen. Selskabet anførte, at selskabet skulle erstatte den brændte bygning, og at det i dette tilfælde var bygningens dagsværdi, dog maksimalt bygningens handelsværdi. Selskabet havde ud fra vurdering af 9/5 2019 fra ejendomsmægler 1 og vurdering af 3/6 2019 fra ejendomsmægler 2 tilbudt en erstatning på 375.000 kr. Selskabet anførte, at selskabet ikke havde foretaget fradrag for grundværdi og sparede salgsomkostninger, at der på ejendommen var ubeskadigede skure, og at der ikke var foretaget fradrag for en eventuel værdi for disse. Selskabet anførte endvidere, at når en ejendomsmægler foretog en vurdering af hele ejendommen, var det bygningerne inkl. grunden. Når selskabet havde erstattet den brændte bygning, og brandtomten var ryddet, så havde forsikringstager fortsat en grund, som repræsenterede en værdi. Hvis vurderingen fra ejendomsmægleren samtidig var inkl. grundværdien, og forsikringstager efterfølgende fortsat havde grunden, havde forsikringstager både modtaget erstatning for grunden, samtidig med at han fortsat ejede grunden. Derfor mente selskabet, at forsikringstager reelt havde haft vinding på den skete skade. Jf. Forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 39, var selskabet ikke forpligtet til at udrede større erstatning, end hvad forsikringstagers reelle tab var, det ville sige handelsværdien af ejendommen ekskl. grunden. Da selskabet ikke havde og heller ikke ville trække grundværdien fra den opgjorte erstatning, var det selskabets opfattelse, at der ikke var grundlag for at indhente endnu en ejendomsvurdering og afviste derfor at betale omkostningerne hertil. Nævnet bemærkede indledningsvist, at definitionen af udtrykket handelsværdi syntes at tage udgangspunkt i handelsværdien af løsøregenstande og ikke i handelsværdien af en fast ejendom, hvor der i sagens natur ikke blev taget udgangspunkt i køb af en ny genstand, men hvor der blev taget udgangspunkt i, hvad et hus i samme lokalområde og med nogenlunde samme karakteristika (størrelse, opførselsmetode, alder og stand mv.) kunne erhverves for. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at han havde krav på yderligere erstatning. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at selskabet som følge af forsikringsbetingelserne var berettiget til at fastsætte erstatningen til det beskadigedes handelsværdi på skadedagen. Henset til husets beliggenhed og karakteristika i øvrigt kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet i den konkrete sag havde beregnet et gennemsnit af de to vurderinger fra de to ejendomsmæglere og på den baggrund havde opgjort erstatningen til 375.000 kr., idet nævnet bemærkede, at det måtte antages at være forholdsvist usikkert, hvor hurtigt og til hvilken pris, det pågældende hus ville kunne sælges. På den baggrund - og idet det var klager, der skulle bevise, at han havde krav på yderligere erstatning - fandt nævnet, at der ikke var fornødent grundlag for at pålægge selskabet af afholde udgiften til indhentning af en tredje ejendomsvurdering. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERSTATNINGSOPGØRELSE, HUSEJERFORSIKRING, BRAND, BEVIS
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.