Uenighed om mengrad efter ulykke med anklebrud og kognitive gener
- Selskab
- Alka Forsikring
- Stikord
- mengrad · årsagssammenhæng · kognitive symptomer · erstatningsopgørelse
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om størrelsen af mengodtgørelsen efter en ulykke, hvor klager besvimede, faldt, brækkede anklen og slog hovedet. Hun udviklede efterfølgende en nerveskade og komplekst regionalt smertesyndrom i det ene ben samt oplevede kognitive vanskeligheder og fik senere konstateret karpaltunnelsyndrom i begge hænder. Selskabet udbetalte erstatning svarende til en mengrad på 25 procent baseret på vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men afviste yderligere erstatning for de kognitive gener og karpaltunnelsyndromet. Selskabet henviste til manglende strakssymptomer og til, at karpaltunnelsyndrom typisk skyldes overbelastning uden sammenhæng med ulykken. Ankenævnet gennemgik de lægelige oplysninger og fandt, at klager ikke havde bevist den nødvendige årsagssammenhæng mellem ulykken og de yderligere gener, blandt andet fordi der ikke forelå oplysninger om symptomer umiddelbart efter ulykken. Nævnet lagde afgørende vægt på udtalelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og gav selskabet medhold. Sagen viser, at dokumentation af strakssymptomer ofte er central for at få anerkendt senere opståede gener som følge af en ulykke.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over størrelsen af den mengodtgørelse selskabet havde udbetalt i anledning af et anmeldt ulykkestilfælde. Klager besvimede den 13/10 2015, hvor hun faldt og brækkede anklen og slog hoved. Hun oplyste, at hun havde fået en nerveskade og udviklet komplekst regionalt smertesyndrom/CRPS (tidligere refleksdystrofi) i højre ben. Hun havde endvidere fået kognitive vanskeligheder som følge af de kroniske smerter fra CRPS, og dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom. Selskabet udbetalte erstatning svarende til en mengrad på 25 procent, og afviste at udbetale yderligere erstatning. Selskabet anførte blandt andet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i to udtalelser havde vurderet det varige men til 25 procent, at vurderingerne medtog følgerne i form af refleksdystrofi, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke fandt den fornødne årsagssammenhæng mellem klagers tilskadekomst og de kognitive gener, da der ikke var oplysninger om strakssymptomer, idet den dårlige hukommelse og koncentrationsevne først fremgik af akterne knap 3 år senere. Selskabet anførte også, at karpaltunnelsyndrom var en sygdom, som opstod ved overbelastning af hænderne, at der ikke forelå dokumentation for, at det var en følge af tilskadekomsten, og at det måtte antages at have anden årsag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i sine udtalelser lagt til grund, at klagers kognitive gener først fremgik af spørgeskemaet, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde modtaget den 13/8 2018. De kognitive gener fremgik imidlertid af de lægelige oplysninger tidligere end den 13/8 2018. Nævnet fandt, at journalnotaterne ikke kunne have betydning for, om klager var berettiget til yderligere godtgørelse for varigt men, idet der stadig ikke forelå strakssymptomer. Nævnet bemærkede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - efter modtagelse af klagers bemærkninger og supplerede lægelige oplysninger - i udtagelse af 22/2 2019 havde fastholdt vurderingen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne udtalelse lagde vægt på, at der var tale om et hovedtraume uden hjernerystelse, og at der i efterforløbet ikke forelå oplysninger om klager over følger efter hovedtraumet. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at mengraden var fastsat forkert, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring allerede tog stilling til de kognitive gener i deres første udtalelse af 29/11 2018. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at det dobbeltsidige karpaltunnelsyndrom og de kognitive gener var en følge af ulykken den 13/10 2015. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale yderligere godtgørelse for varigt men. Nævnet lagde navnlig vægt på udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, ERSTATNINGSOPGØRELSE, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING
Kilde
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring efter skulderskade under narkosebehandling
Klager havde anmeldt en skade i højre skulder, som han mente skyldtes et fald eller en uforsigtig håndtering under en elektrochokbehandling under narkose.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Skuldersmerter efter bjergvandring afvist som ulykkestilfælde
Sagen handlede om en kvinde, der under en bjergvandring greb fat i en mand for at forhindre ham i at falde ned ad en bjergside, hvilket ifølge hende gav …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på mengodtgørelse efter lårskade ved stenløft
Klager havde anmeldt en skade, hvor han fik et jag i venstre lår under flytning af sten, og krævede erstatning for et varigt mén på 15 procent samt …
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Nedsat mengrad for skulderskade grundet forudbestående gener
Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager havde skadet sin højre skulder efter at være faldet, mens hun løftede en håndvægt.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesforsikring på grund af for sen anmeldelse
Klager var dækket af en kollektiv ulykkesforsikring tegnet gennem sin A-kasse.