Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab trods nedsat arbejdstid efter hjernerystelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 94224Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · dokumentation · arbejdsevne · afslag

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om afslag på dækning ved tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, hvor klageren fik en hjernerystelse. Klageren var omfattet af en ordning med dækning ved erhvervsevnetab på mindst halvdelen og senere en ny ordning med krav om tab på mindst to tredjedele. Klageren vendte tilbage til arbejde på nedsat tid, blev senere opsagt og arbejdede herefter 20 og 29 timer om ugen i henholdsvis januar og februar, inden han overgik til den nye ordning. Selskabet afviste dækning for begge perioder, dels fordi klageren modtog fuld løn i en periode, dels fordi hans faktiske arbejdstimer og lægelige oplysninger ikke dokumenterede det krævede erhvervsevnetab. Klageren mente, at hans forsøg på at øge arbejdstiden ikke gav et retvisende billede af hans egentlige erhvervsevne. Nævnet lagde dog vægt på, at klageren rent faktisk havde kunnet arbejde op til 29 timer om ugen, at hans arbejdsgiver vurderede dette som realistisk, og at hans egen læge senere beskrev en bedring i tilstanden med forventning om yderligere fremgang. Klageren var desuden i et fleksjob på 14 timer. På den baggrund fandt nævnet, at erhvervsevnetabet ikke var dokumenteret, og selskabet fik ret i afslaget. Sagen viser, at faktisk udført arbejde og lægelige vurderinger vejer tungt ved bedømmelsen af erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Klager var i 2017 udsat for en arbejdsskade, hvor han pådrog sig en hjernerystelse. Klager var på dette tidspunkt omfattet af en ordning i selskabet med dækning ved et erhvervsevnetab på 1/2. Han vendte tilbage til arbejdet på nedsat tid efter en måned. Han blev opsagt i oktober 2017 med fratræden 28/2 2018. Klager arbejdede henholdsvis 20 timer og 29 timer om uge i januar og februar 2018. Klager overgik pr. 1/6 2018 til en ny ordning i selskabet med dækning ved et erhvervsevnetab på 2/3. Selskabet anførte, at klager indtil den 28/2 2018 modtog fuld løn, hvorfor de økonomiske betingelser for dækning ikke var opfyldt. For perioden fra 1/3 2018 til den 31/5 2018 anførte selskabet, at klager ikke havde dokumenteret et erhvervsevnetab på mindst 1/2 og henviste til, at klager op til sin fratræden var i stand til at arbejde henholdsvis 20 timer og 29 timer om ugen i sit hidtidige erhverv. For så vidt angik periode fra den 1/6 2018 anførte selskabet, at klager ikke havde dokumenteret et erhvervsevnetab på mindst 2/3 og henviste til, at der ikke var dokumenteret en forværring af klagers tilstand. Klager anførte, at han op til sin fratræden havde forsøgt at øge arbejdstiden i et forsøg på at beholde sit job, og at arbejdstiden ikke var et retvisende billede af hans erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager ikke havde dokumenteret et erhvervsevnetab i de to perioder på henholdsvis 1/2 og 2/3. Nævnet lagde vægt på, at klager havde været i stand til at arbejde 20 timer i januar 2018, og at hans arbejdsgiver vurderede, at dette var et realistisk billede af hans erhvervsevne. Nævnet lagde også vægt på, at klagers egen læge i en lægeattest i april 2018 anførte, at der var sket en bedring af klagers tilstand, at læge vurderede, at klager ville kunne arbejde 3-4 timer dagligt, og at lægen forventede, at klager helt eller delvist ville genvinde erhvervsevne. Nævnet lagde derudover vægt på, at klager var ansat i et fleksjob på 14 timer. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, DOKUMENTATION, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne